FinansWatch

Udbudsmægler: Grundig individuel rådgivning er voldsom dyr

Individuel rådgivning til hver enkelt pensionsopsparere er dyr men nødvendig, mener partner i Bedstpension Gert Nielsen. Derfor kan forsikringsmæglere, der yder løbende rådgivning sagtens

Foto: colourbox.com

At yde enkeltpersoner en ordentlig rådgivning omkring deres privatøkonomi – herunder deres pensionsordninger - er både tidskrævende og omstændigt. Derfor er det også hundedyrt

Det forklarer partner i forsikringsmæglervirksomheden Bedstpension, Gert Nielsen.

"Min erfaring er, at der sagtens kan gå flere arbejdsdage med at gå det hele igennem, hvis der ikke er tale om en hel enkel økonomi. Og jeg synes ikke, man kan tillade sig at tage mere end 4-5000 kr. for rådgivning af private og så bliver timelønnen altså ikke særlig høj," siger Gert Nielsen.

Forretningsmodel til debat

Debatten om prisen på rådgivning af pensionsmidler har taget fart den senere tid, da pensionsbranchen går og venter på en rapport fra Konkurrence- og forbrugersstyrelsen. Rapporten tager angiveligt brugen af pensionsmæglere under kærlig behandling og forventes at komme med anbefalinger om, at udbud og løbende rådgivning ikke må foretages af samme mægler. Et synspunkt, der møder splittelse i forsikringsmæglerkredse.

Bedstpension yder som udgangspunkt ikke rådgivning af enkeltpersoner, men forestår kun udbudsrunder for virksomheder på udkig efter en ny og bedre pensionsleverandør. Derfor er det også flere år siden, at Gert Nielsen har haft gang i individuelle rådgivningssessioner. Alligevel er han ikke et øjeblik i tvivl om, at individuel rådgivning er nødvendig for de fleste. Derfor er han ikke fortaler for at udelade den løbende rådgivning.

"Man kan ikke lave en skabelon, der passer til alle. Den tid er forbi, og vi har alle forskellige behov," siger Gert Nielsen.

Rådgivning har værdi

For selvom rådgivning koster, kan det i sidste ende også blive dyrt ikke at være ordentligt dækket ind, hvis man mister sin evne til at arbejde, eller hvis man ikke er placeret i den rette risikokasse gennem sit opsparingsforløb.

"Jeg synes sagtens, at mæglerne kan argumentere for, at deres rådgivning har en værdi. Eksempelvis skal den jo gerne sikre, at man ikke kommer til at gå fra hus og hjem, hvis man mister evnen til at arbejde."

Alligevel er hans oplevelse, at kvaliteten af rådgivning ikke altid er lige høj – hverken når det gælder de ordninger, hvor pensionsselskaberne står for den, eller hvor mæglerne har ansvaret.

Pension er lavinteresse

"Vores erfaring er desværre, at det stritter i alle mulige retninger, når man kigger efter. Og det er selvfølgelig, fordi grundig individuel rådgivning er hundedyr," siger Gert Nielsen.

Han vurderer, at behovet gennem sit opsparingsforløb måske er rådgivning hvert tredje til syvende år. Og selvom en ønskelig model kunne være, at pensionsopsparer selv sørgede for at købe sig til rådgivning, når den er nødvendig, så tvivler han på den model.

"Skal folk selv have penge op af lommen, så bliver det ikke til noget. Pension er bare et lavinteresse område, og det kan undre, når mange gerne investerer timer i at sammenligne mobilabonnementer for at spare en tyver om måneden på nogle i øvrigt slet ikke sammenlignelige ordninger," siger Gert Nielsen og understreger, at han gang på gang har konstateret, at jo mere vigtig og kompleks en beslutning er, desto mere lader folk følelser og tilfældigheder råde.

Fagforening bad konkurrencestyrelse granske forsikringsmæglerne

Lækket konkurrencerapport splitter forsikringsmæglerbranchen

Relaterede

FinansWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Finansjob

Se flere

Se flere