FinansWatch

Pensionsboss: Klimatilpasning kræver nye investeringer for 12.000 mia. kr.

Der skal investeres massivt i klimatilpasning, hvis ikke millioner af mennesker skal trues på livet af de stigende temperaturer. Det viser en ny rapport fra den globale kommission for klimatilpasning, der har adm. direktør fra PKA med ombord.

Foto: Charlotte De La Fuente/Ritzau Scanpix

Ifølge en pressemeddelsle fra PKA konkluderer en ny rapport, at det vil kræve en global investering på omkring 12.000 mia. kr. frem mod 2030 bare for at håndtere en række af de mest presserende konsekvenser af klimaforandringerne.

Omvendt vil en sådan investering kunne give et "klimaudbytte" på næsten 50.000 mia. kr. gennem mere effektive samfund og færre udgifter forbundet med naturkatastrofer og hungersnød, skriver PKA.

Rapporten er blevet til med hjælp fra PKA’s administrerende direktør Peter Damgaard Jensen, der er udpeget af Udenrigsministeriet som Danmarks repræsentant i Den globale kommission for klimatilpasning.

Kommissionen er ledet af FN’s tidligere generalsekretær Ban Ki Moon og består desuden af blandt andre Bill Gates og verdensbankens direktør, Kristalina Georgieva.


Sammen med resten af kommissionen opfordrer Peter Damgaard Jensen både regeringer og private virksomheder til at sætte gang i de nødvendige investeringer, før det er for sent.

”Rapporten viser med al tydelighed, at det medfører store omkostninger både humanitært og økonomisk, hvis vi ikke forholder os til klimaforandringerne. Det kræver, at vi arbejder sammen på tværs af regeringer, civilsamfund og ikke mindst det private erhvervsliv,” siger Peter Damgaard Jensen i pressemeddelelsen fra PKA.

”Klimaforandringerne er den største udfordring vi står overfor i vores levetid, og det er en udfordring, der ikke kan løses af regeringer alene. Den private sektor spiller en nøglerolle i forhold til at støtte og finansiere den nødvendige omstilling. Ved at investere i fx grøn infrastruktur og mikrolån til verdens fattigste bønder, kan vi være med til at hjælpe dem, der er hårdest ramt af klimaforandringerne,” siger Peter Damgaard Jensen.

PKA har ifølge deres egen opgørelse 9,6 pct.af formuen investeret i klimaprojekter svarende til 26,5 mia. kr.

Allerede abonnent? Log ind.

Læs hele artiklen

Få adgang i 14 dage for 0 kr.
Det kræver intet kreditkort, og du vil ikke overgå til et betalt abonnement efterfølgende.

  • Adgang til alle låste artikler
  • Modtag vores daglige nyhedsbreve
  • Fuld adgang til vores app
Der skete en fejl. Prøv venligst igen senere

Få fuld adgang til dig og dine kollegaer.

Start et gratis virksomhedsprøveabonnement

Mere fra FinansWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

FinansWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs