FinansWatch

PFA vinder Danmarks største pensionsordning

Novo Nordisk har igen valgt PFA som selskabet, der skal forvalte pensionskronerne for de mange ansatte i den danske medicinalkoncern.

Der er penge og prestige i at vinde Danmarks største pensionsordning - målt på formue - og igen er det PFA, som har vundet udbuddet om forvaltningen af pensionsordningerne hos Novo Nordisks mange ansatte. Det skriver Insidebusiness.

"Vi kan bekræfte, at vi på baggrund af et udbud har indgået en pensionsaftale med PFA for Novo Nordisks danske medarbejdere. Vi har ingen yderligere kommentarer," siger Katrine Sperling, som er pressechef i Novo Nordisk, til Insidebusiness.

Med pensionsudbuddet følger forvaltningen af 10 mia. kr. Ifølge Insidebusiness var de to store konkurrenter Velliv og Danica Pension kun med i den indledende fase af udbuddet, da det hurtigt blev for dyrt for selskaberne grundet de høje krav om dækning af tabt erhvervsevne, som Novo Nordisk stiller.

Det var derfor kun AP Pension, Sampension og PFA, der kæmpede videre i udbuddet, mens Sampension som det eneste andet selskab var med til sidste slutfløjt.

PFA-topchef: Konkurrence med kommercielle arbejdsmarkedskasser er ulige

Sløret gigantunderskud i PFA får tilsynet til at hæve pegefingeren

Relaterede

FinansWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Finansjob

Se flere

Se flere