FinansWatch

Overblik: Her er forløbet i Hesalight-sagen

Kæmpesucces i belysningsselskab byggede på kriminelle forhold, mener Bagmandspolitiet.

Foto: Carsten Bundgaard.

Stifteren af Hesalight, Lars Nørholt, straffes med fængsel i syv år for bedragerier og andre forhold. Dommen er afsagt af Retten i Roskilde.

* Hesalight blev stiftet af Lars Nørholt i 2009. Formålet var at levere løsninger med LED-belysning. "Det var noget, hvor vi kunne gøre en forskel for verden og miljøet", har Nørholt forklaret.

* Årsrapporten for 2014 viste et bruttoresultat på 104 millioner kroner for andet halvår. Væksten var enorm. Året før var resultatet 36 millioner kroner.

* I 2014 optog selskabet lån fra flere pensionskasser og andre investorer for cirka 560 millioner kroner.

* I foråret 2016 indledte Erhvervsstyrelsen en nærmere undersøgelse af regnskaberne efter kritiske artikler i pressen.

* 12. maj 2016 konstaterede styrelsen væsentlige fejl og mangler.

* I september 2016 politianmeldte styrelsen Hesalight, og investorerne krævede pengene tilbagebetalt.

* 18. november 2016 gik selskabet konkurs. Samme dag gik Bagmandspolitiet i aktion med ransagninger.

* Bagmandspolitiet rejste tiltale i april 2018. Anklageskriftet drejer sig om bedrageri, mandatsvig, dokumentfalsk, momssvig og skyldnersvig.

* Retten i Roskilde indledte hovedforhandlingen i sagen i september 2018. 

* 24. januar 2019. Stifteren af Hesalight, Lars Nørholt, blev idømt fængsel i syv år for bedragerier og andre forhold. 

Mere fra FinansWatch

Læs også

Seneste nyt

FinansWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs