Danica Pension ligger i bund for 2018, når man sammenligner de forskellige pensionsselskabers afkast, men det får ikke det profilerede investeringsteam i pensionskassen til at ændre strategi. Det skriver Børsen.
Ifølge selskabets investeringsdirektør, Jesper Langmack, har man især høje forventninger til fremtidens afkast på de såkaldte alternativer.
"Havde jeg haft 10 pct. mere alternativer til at starte med, så havde vi ikke siddet her og snakket om det, så havde vi ligget i toppen. Den underliggende strategi har været helt rigtig. Det, der har været udfordringen i år, det har været det noterede aktie- og kreditmarked, som har gjort det dårligere end det generelle aktiemarked," siger Jesper Langmack til Børsen.
Han fortæller samtidig, at det vil være "usædvanligt uheldigt", hvis ikke Danica klarer sig bedre i 2019.
Mere fra FinansWatch
Konstitueret Danica-topchef holder delvis fast i de kommercielle tøjler efter udnævnelse af ny direktør
Søren Lockwood, der er konstitueret topchef hos Danica og i flere år har været kommerciel direktør, vil også fremover have en finger med i spillet i pensionsselskabets kommercielle aktiviteter. Nyudnævnt kommerciel direktør vil bl.a. have fokus på kommunikationen af tilbud til Danicas kunder og på ny SUL-bekendtgørelse.