Dansk Folkeparti overvejer at bryde velfærdsforligets vedtagelse om, at pensionsalderen løbende skal sættes op, når danskernes levealder stiger.

Men det er et farligt skridt, der kan sætte den solide danske økonomi over styr, advarer Kent Damsgaard, der er direktør i Dansk Industri.

"Aftalen er hele forudsætningen for, at dansk økonomi er holdbar. Derfor stiller man spørgsmålstegn ved hele det fundament, vi står på, og det går simpelthen ikke." 

"Det er temmelig uheldigt at stille spørgsmålstegn ved det fundament, vi står på, i en situation, hvor der er stor international politisk og finansiel uro," siger han.

Når der lige nu er overskud på statsfinanserne en rum tid fremover, er det ifølge Damsgaard netop i kraft af velfærdsforliget, der har skåret i udgifter til pension og øget arbejdsstyrken. 

"Det er et meget stort milliardbeløb, det drejer sig om, og derfor risikerer vi at stå med store budgetunderskud i fremtiden, hvis ikke aftalen overholdes."

"Så skal man ud at hæve skatter og afgifter eller finde endnu flere offentlige besparelser. Det er en helt anden situation end den, vi ellers kan se frem til," siger Damsgaard.

Hos Dansk Erhverv peger arbejdsmarkedschef Peter Halkjær desuden på nødvendigheden af at have tilstrækkelig med arbejdskraft fremover.

"Selv om efterspørgslen på arbejdskraft i fremtiden er svær at forudse, så bliver rekrutteringsproblemerne formentlig ikke mindre fremover."

"Det skyldes, at vi bliver ramt af det, man kan kalde demografisk modvind i kraft af lave fødselstal de senere år."

"Men hvis vi hele tiden løfter den øvre ende af skalaen, så kan vi modarbejde den effekt, som aldringen har," siger Peter Halkjær.

Han påpeger også, at tilbage i 2004 var pensionsalderen 67 år. Med den nuværende velfærdsaftale vil vi først være tilbage på det niveau i 2022.