Flydende havvind kan potentielt blive en vigtig del af energimikset på den amerikanske vestkyst, og de kommende års udvikling af markedet på den anden side af Atlanten vil den danske infrastrukturfond Copenhagen Infrastructure Partners (CIP) være en del af.

Derfor annoncerede investeringsselskabet tidligere på året, at det har slået sig sammen med amerikanske Magellan om at udvikle flydende havvindmølleprojekter i USA, og de to samarbejdspartnere vil særligt fokusere på havet ud for staten Californien.

"Vi arbejder videre med at prøve at få os positioneret på et marked, som jeg tror, kommer til at røre på sig. Vi vil gå ind med den viden, vi har, og være med til at skabe et marked, og det er der et par andre dygtige udviklere, der også vil."

"Vi forsøger i fællesskab at få gjort opmærksom på, at der kan være mange muligheder her," siger Michael Hannibal, der er partner hos CIP, til Ritzau Finans.

Det amerikansk-danske partnerskab drejer sig om udviklingen af en portefølje af flydende havvindmøller til særligt havet ud for Californien - men også andre steder i USA. Der kan blive tale om projekter i en både stor og mindre skala.

Havvind er for alvor blevet interessant i USA

Havvind med faste fundamenter er også stadig en ny industri i USA, men det seneste år har den udvikling for alvor taget fart. Både staterne Massachusetts, Connecticut og Rhode Island har udvalgt de udviklere af havvind, som de ønsker at samarbejde med om de første projekter, og flere andre stater har fået øjnene op for vindenergiproduktionen til havs.

CIP blev sammen med partneren Avangrid Renewables sejrherre i udbudsrunden i Massachusetts, og derfor skal infrastrukturfonden være med til at udvikle den første havvindmøllepark i staten.

En af udfordringerne på den modsatte kyst, vestkysten, er, at vandet hurtigt bliver meget dybt, og derfor skal der mere arbejde til for udviklerne og energiselskaberne, hvis de ønsker at udbygge havvind her. Det er netop den udfordring, som de flydende projekter kan hjælpe med at løse.

CIP, der blev stiftet af tidligere Ørsted-ansatte, har allerede erfaring med den mere traditionelle havvind, og industrien har de seneste år undergået en stor udvikling, i takt med at flere og flere havvindmølleparker er blevet opført i særligt det nordlige Europa.

Udviklingen af flydende havvind er derimod kun i den helt tidlige fase, og stort set alle de opførte flydende møller er testprojekter.

Timingen afhænger af udviklingen af koncepterne

På længere sigt ser Michael Hannibal en mulighed for, at de flydende fundamenter kan industrialiseres, og at omkostningerne dermed kan sænkes markant - ligesom det er sket inden for traditionel havvind.

"Timingen kommer til at være afhængig af, hvorvidt og hvornår nogen får udviklet et koncept, som flytter omkostningspunktet for flydende havvind," siger Michael Hannibal og fortæller, at der allerede nu er koncepter, der har vist sig at virke godt, men at der fortsat er meget udvikling forude.

Partneren tror også på, at projekter med faste fundamenter og de flydende af slagsen på et tidspunkt vil blive tænkt sammen, så udviklerne på den måde kan sikre sig en større volumen, og det kan være med til at sænke omkostningerne.

Han fortæller, at de såkaldte jacket-fundamenter, der særligt bruges til at opføre og stabilisere havvindmølleprojekter på større vanddybder, eksempelvis kan tænkes sammen med de flydende fundamenter.

Dermed kan et havvindprojekt potentielt komme til at bestå af faste fundamenter på de lavere vanddybder, mens de flydende fundamenter tager over ved den samme placering, i takt med at havdybden bliver større.

CIP og Magellan Wind har tidligere meddelt, at de vil bruge Tetraspar-havvindmøllefundamenter, som er opfundet af danskeren Henrik Stiesdal, der tidligere var teknologichef hos Siemens.