FinansWatch

Velliv bliver årets kommercielle pensionsselskab

Årets Finansvirksomhed: Årets Finansvirksomhed blandt de kommercielle pensionsselskaber blev Velliv, der tog prisen med hjem for fjerde gang på fem år. Direktører roser partnere for at være medvirkende til væksten.

Morten Møller er kommerciel direktør i Velliv. | Foto: Jan Bjarke Mindegaard

Det var Velliv, som vandt prisen for Årets Finansvirksomhed blandt de kommercielle pensionsselskaber, da prisen blev uddelt i Pressen i JP Politikens Hus torsdag.

Topdanmark Livsforsikring og Danica Pension var også nomineret, men det blev altså Velliv, som løb med titlen for fjerde gang på fem år.

Ifølge begrundelsen fra FinansWatch og EY, der sammen uddeler priserne, var det blandt andet baseret på afkast og præmievækst.

”Velliv har leveret det højeste markedsrenteafkast over de seneste fem år på 57 pct., hvilket er et stykke over kategoriens gennemsnit på 48 pct.,” lød det i begrundelsen, der fortsatte:

”Herudover har selskabet opnået en vækst i præmierne på hele 22 pct. i 2021 og samlet set over de seneste fem år på 75 pct.”

Kommerciel direktør Morten Møller var til stede til prisuddelingen og hentede prisen hjem til selskabet.

”Jeg er rigtig glad og stolt over det. Vi er en relativt ny spiller, og jeg er megastolt over, at vi har kunnet vinde tre år i træk. Tak til alle vores kunder og vores distributionspartnere, der er med til at sikre, at vi kan levere den her vækst. Samtidig vil jeg gerne takke medarbejdere, der er med til at sikre den her stærke Velliv-kultur,” siger han.

Morten Møller fortæller, at timingen for prisen er god, fordi Velliv fredag holder sommerfest for medarbejderne.

”Vi kommer til at skåle en ekstra gang for det her,” siger han.

Mere fra FinansWatch

P+ ruller krisevåben ud for yderligere 70.000 medlemmer

Modvind på de finansielle markeder får P+ til at indføre kursværn for yderligere en lang række kundegrupper, så knap 80 pct. af medlemsskaren i oktober er omfattet af krisevåbenet. Direktør forklarer det bl.a. med den måde, som P+ fordeler midlerne mellem kollektive reserver og medlemmernes egne depoter.

Læs også

Seneste nyt

FinansWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs