FinansWatch

Pensionsselskaber mørklægger forudsætninger for klimapartnerskab med regeringen

En række pensionsselskaber nægter at lægge frem, hvilke aktieinvesteringer de tæller med i indberetningen til det klimapartnerskab, som sektoren har med regeringen. Det møder skarp kritik fra blandt andre Klimarådet.

Foto: PR/PFA

På trods af klare løfter om at hjælpe regeringen med at redde klimaet via investeringer i grønne aktiver, mørklægger en række pensionsselskaber, præcist hvad de definerer som grønt. Det viser en rundspørge foretaget af FinansWatch. 

Blot otte ud 17 selskaber vil i rundspørgen svare på, hvilke investeringer man har talt med som grønne i indberetningen til finanssektorens klimapartnerskab med regeringen.

Både store kommercielle selskaber som PFA og Velliv samt arbejdsmarkedskasser som Industriens Pension, PKA og Lærernes Pension nægter således at dele oplysningerne.

Også PBU, Alm. Brand og Norli har afvist FinansWatch's forespørgsel om indblik i de selskabsspecifikke data.

Thomas Meinert Larsen, talsperson for Ansvarlig Fremtid, som er en del af Klimabevægelsen, kalder det "virkelig problematisk" og "utroværdigt", at flere pensionsselskaber holder det skjult, hvad de har meldt ind som grønne investeringer.

"Så begynder alle alarmklokker jo at ringe, og man spørger sig selv, om de bare har digtet et eller andet," siger han.

Kritikere vil have F&P på banen

Under stor ståhej lovede pensionsbranchen som en del af finanssektorens klimapartnerskab med regeringen sidste år at investere yderligere 350 mia. kr. i "grønne investeringer" frem mod 2030, så det samlede tal bliver næsten 500 mia. kr. Status medio 2021 lyder, at pensionsselskaberne har investeret 248 mia. kr., hvilket altså både indbefatter de "gamle" investeringer og en del af de "nye" 350 mia. kr.

Den største post i opgørelsen over grønne investeringer er noterede aktier, og det er disse investeringer, som FinansWatch har anmodet om og i flere tilfælde er blevet afvist at få indsigt i.

Men tallet, som F&P sender videre til regeringen, er ikke meget værd, hvis det bliver hemmeligholdt, hvad der ligger bag. Sådan lyder kritikken både fra offentlig og privat side.

"Det er ikke tilfredsstillende. F&P bør interessere sig for det her på et mere seriøst plan. De indsamler jo tal fra branchen på mange andre områder, og det er de faktisk ret gode til," siger Peter Møllgaard, formand for Klimarådet, der er et uafhængigt ekspertorgan, som rådgiver regeringen i klimaspørgsmålet.

Andreas Rasche, professor ved CBS' afdeling for bæredygtighed, er "overrasket over den manglende gennemsigtighed".

"Det er tankevækkende at se, at kun otte ud af 17 selskaber har fulgt jeres anmodning om indblik i deres opgørelse," siger han og opfordrer ligeledes F&P til at indsamle data fra virksomhederne.

Også Eigil Johannisson, rådgiver for ansvarlig finansiering i Mellemfolkeligt Samvirke istemmer kritikken af selskaberne:

"Der skal selvfølgelig være gennemsigtighed omkring, hvad det er for selskaber, der ligger til grund for opgørelsen, ligesom den metode, de har anvendt, også skal være kendt. Hvis man skal gå ud og tage æren for at investere grønt, skal man også være klar til at forsvare det," siger han.

Kent Damsgaard, adm. direktør for F&P, mener ikke, at der mangler gennemsigtighed for, hvad der ligger bag indberetningerne til klimapartnerskabet. Han afviser, at brancheorganisationen skal spille en mere aktiv rolle.

"Vi kommer ikke til at udøve revision på de her tal. Man må også forholde sig til, at det er hamrende usikkert, og det ved Peter Møllgaard også godt. Der er jo ikke data for, hvor stor CO2-udledningen for virksomheder er. Det er det, vi bevæger os henimod med taksonomien, men det er der ikke endnu," siger han.

Selskaberne forklarer den manglende gennemsigtighed forskelligt:

Derfor nægter pensionsselskaberne at dokumentere deres grønne investeringer 

Mere fra FinansWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

FinansWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs