Overblik: Kriseår koster ATP milliardtab og udstiller risiko i modellen
2022 har budt på modvind for stort set alle, der har investeret penge for at generere et afkast. Det gælder også vores allesammens ATP, men for pensionsselskabet med base i Hillerød har modvinden forekommet ekstra kraftig med et tab i det såkaldte bonuspotentiale på 45 pct. i årets første tre kvartaler.
FinansWatch har gennem december sat fokus på ATP og selskabets udfordringer i 2022. Du får herunder et overblik over artiklerne. Listen bliver opdateret løbende, efterhånden som flere artikler bliver publiceret.
Vi begyndte med historien om ATP’s store tab i 2022 i bonuspotentialet – den del af ATP’s formue, som skal sikre fløde til kaffen og krymmel på kagen i de over 5 millioner medlemmers pensionstilværelse. Det tocifrede procentuelle tab i 2022 kan kun lade sig gøre, fordi ATP investerer med gearing. Den model samt svaghederne og styrkerne i den satte flere iagttagere og ATP selv ord på.
Med investeringerne i bonuspotentialet forsøger ATP at fremtidssikre de udbetalinger, som medlemmerne er stillet i udsigt. I en tid med høj inflation bliver den opgave mere vanskelig end ellers, men allerede i 2021 advarede Finanstilsynet om, at det er svært for ATP at sikre, at udbetalingerne følger med inflationen.
Finanstilsynet har forudset ATP’s problemer med at følge med inflationen
En mand, som kender ATP indgående, er Jørn Neergaard Larsen. Han var i knap 20 år frem til 2015 medlem af ATP’s bestyrelse, blev samme år beskæftigelsesminister og dermed øverste politisk ansvarlige for ATP, og senest har han været formand for Pensionskommissionen.
Som bestyrelsesmedlem var han selv med til at formulere nogle af de principper, som ATP investerer sine midler efter. Og de giver alt i alt god mening, lød det fra den tidligere minister.
Tidligere beskæftigelsesminister tager ATP i forsvar: Opsparingen skal ikke blive ”for trist”
ATP er skabt i 1964, og hvis ATP var et menneske, ville selskabet altså så småt selv nærme sig pensionsalderen. Spørgsmålet er, om den opgave, som ATP blev sat i verden for at løse – nemlig at sikre, at ingen skal slutte tilværelsen i fattigdom – fortsat er aktuel, og om ATP er den rette til at løse den.
Nej, mener flere iagttagere. Ja, mener ATP selv.
Pensionsspecialist: ”ATP er blevet en lappeløsning på et dæk, der ikke længere er punkteret”
Når ATP placerer sin trecifrede milliardformue i forskellige aktivklasser, så går langt størstedelen – omkring to tredjedele – til stats- og realkreditobligationer. Og ATP arbejder sådan med risiko, at selskabet sælger ud, når aktiver falder i værdi, og køber op, når de stiger i værdi.
Det kunne gøres smartere, lød det fra to investeringsfolk, som gav deres bud på, hvordan ATP kan investere bedst muligt.
Investeringsfolk opfordrer politikere til at bygge nye rammer om ATP
Fra flere sider lyder der et ønske om svaret på et spørgsmål: Hvem har egentlig ansvaret for ATP? Men svaret er ikke helt let at give, som flere iagttagere bemærker.
Kritikere savner klar placering af taktstokken over ATP
Tirsdag blev ATP’s tab af milliarder i 2022 omtalt i en række medier. Det fik en stort set samlet ATP-ledelse til at logge ind på deres Linkedin-profiler og skriver forskellige variationer over samme tema, nemlig et fuldtonet forsvar for ATP’s investeringsstrategi og forretningsmodel.
ATP-ledelse går til tasterne på socialt medie i forsvar af forretningsmodel
ATP har knap 60 år på bagen. Og hvis man spørger Ken L. Bechmann, professor ved CBS, så er det værd at diskutere, om konstruktionen bag pensionspengetanken trænger til en opdatering.
Tankegodset under ATP har snart 60 år på bagen – professor opfordrer til nytænkning
Obligationer har historisk set tegnet sig for langt størstedelen af ATP’s investeringer. Sådan er det fortsat, men aktier fylder mere og mere, viser en gennemgang af ATP’s regnskaber.
ATP har skruet markant op for aktier de seneste år
Enhedslistens Pelle Dragsted har med bekymring på det tab, som ATP har lidt i 2022. På den anden side af jul vil han derfor indkalde beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen i samråd eller stille hende spørgsmål om udviklingen.
Enhedslisten er bekymret over ATP-tab - spørgsmål eller samråd på vej til ministeren
ATP’s udbetalinger har mødt kritik fra flere sider for at være af en beskeden størrelse. Men for mange er udbetalingen afgørende, lød det fra Jan Parner, der tidligere har været vicedirektør i Finanstilsynet og chef for ATP’s aktuariat.
For at betale penge ud skal der penge ind. Men det beløb, som en lønmodtager indbetaler til ATP, har ikke rokket sig ud af flækket siden 2016, og det risikerer at udhule fremtidens udbetalinger. Det er ATP’s bestyrelse, der beslutter, hvor store indbetalingerne skal være, og sammensætningen af den 13 personer store bestyrelse kan være en del af forklaringen på, at indbetalingerne står i stampe, mener professor Carsten Tanggaard fra Aarhus Universitet.
Indbetalinger til ATP står i stampe – professor peger på dilemma i bestyrelsen
Det tab, som har ramt ATP’s bonuspotantiale i 2022, og som er stort målt i procentuelle termer, er ikke overraskende, pegede samme Carsten Tanggaard og aktuar Søren Andersen på. Det er en indlejret del af ATP’s model, at udsvingene er store, påpegede de.
Professor og aktuar maner til besindighed: Tabet i ATP er som forventet