Det er i Middelfart, at man finder banken med landets bedste image i befolkningen.

Her ligger nemlig hovedsædet for Middelfart Sparekasse, som indtager førstepladsen i den nye imageundersøgelse – Finansimage 2017 – som FinansWatch har foretaget i samarbejde med analysevirksomheden Wilke.

30 pengeinstitutter indgår i undersøgelsen, som er baseret på 4.400 besvarelser fra repræsentativt udvalgte danskere, og som er udført i perioden 26. juli til 30. august 2017. De adspurgte har vurderet de største danske pengeinstitutter, forsikringsselskaber, pensionsselskaber og realkreditselskaber.

Middelfart Sparekasse landede også på førstepladsen i undersøgelsen fra 2016, og faktisk har fynboerne forbedret sin score siden sidste år. Der er endda tale om den største forbedring blandt alle bankerne i undersøgelsen.

Ifølge direktør Martin Baltser har banken da også fortsat arbejdet med at øge kundetilfredsheden, og det er ikke kun noget, som banken kan mærke i målingen, men også ude hos kunderne.

”Vi har en meget massiv tilgang af nye rigtig gode kunder. Vores årlige kundevækst er lige i underkanten af 10 pct. netto. De kommer primært via mund-til-øre-modellen,” fortæller Martin Baltser til FinansWatch.

Læs længere interview med direktøren for Middelfart Sparekasse her.

Bankkæmper går tilbage

Generelt ligger de mindre banker godt til i undersøgelsen. Lige som sidste år lander Frøs Sparekasse med hovedsæde i Rødding således på andenpladsen i undersøgelsen, mens Sparekassen Vendsyssel fra Vrå deler tredjepladsen sammen med Arbejdernes Landsbank med base i hovedstaden.

Alle tre banker har forbedret deres score siden målingen i 2016, og faktisk er den gennemsnitlige score for alle 30 banker i undersøgelsen forbedret med en spids. Hverken landets største eller Nordens største bank er dog med til at trække niveauet op.

Både Danske Bank og Nordea går således tilbage i forhold til sidste års imageundersøgelse og ligger begge i bunden af ranglisten. De to banker har igennem længe tid været involveret i møgsager, som er blevet dækket intensivt i medierne. F.eks. har Danske Bank været i vælten den seneste tid efter afsløringer af hvidvask i bankens afdeling Estland for år tilbage.

På samme måde var Nordea f.eks. også i søgelyset tidligere på året ved afdækningen af den såkaldte Laundromat-sag. Her blev der i årene 2012-2014 overført 250 mio. kr. gennem Nordea i København fra britiske skuffe­selskaber til bl.a. selskaber registreret i skattely som Seychellerne og De Britiske Jomfruøer.

Storbanker er mere i søgelyset

At Danske Bank og Nordea, som ligger henholdsvis 5. og 4. sidst i undersøgelsen, får en dårligere bedømmelse i år end sidste år, overrasker ikke Jens Frederik Kofoed, tidligere chef for kommunikationsbureauet Hill & Knowlton og i dag adm. direktør i investeringsvirksomheden First Chair.

Ifølge ham har sagerne om hvidvask og skattely fyldt meget, og desuden overrasker det ham heller ikke, at storbankerne generelt har et dårligere image end de mindre sparekasser.

"At småbankerne er i top, har noget at gøre med, at det er lokalt, trygt og det er tæt på for folk. De små banker har en tættere dialog med kunderne, mens det bliver mere upersonligt hos de store banker, med mindre du har en stor økonomi," siger han til FinansWatch.

Jens Frederik Kofoed påpeger samtidig, at de små danske banker heller ikke været involveret i sager om f.eks. hvidvask. Det kan dog også hænge sammen med, at de store banker ifølge ham er "meget mere i mediernes kritiske søgelys end de små."

"Derfor er risikoen også større hos Danske Bank og Nordea, mens de små banker går mere under radaren og har en mindre risiko for at blive rodet ud i noget snavs," siger han.

Saxo er igen bundprop

Helt i bunden af Finansimage 2017-undersøgelsen finder man lige som sidste år Saxo Bank. Ja, banken får endda en lavere bedømmelse i år, end den gjorde i 2016.

Heller ikke det er ifølge Jens Frederik Kofoed specielt overraskende.

"Saxo bank har nogle profiler, som f.eks. har involveret sig i politik, og hvis man eksempelvis ikke kan lide Liberal Alliance, er det naturligvis et stort minuspoint," fortæller han henvisning til Saxo-stifter Lars Seier Christensen, som har været en støtterne i opbygningen af det nuværende regeringsparti.

Lars Seier Christensen har dog i år solgt sin ejerandel i banken til et kinesisk selskab, og derfor er det nu kun adm. direktør i Saxo Bank, Kim Fournais, som sidder tilbage med en ejerandel af de to stiftere.

Fournais fortalte for nylig til FinansWatch i anledningen af bankens 25-års jubilæum, at der trods den lange række af flotte økonomiske resultater i bankens historie var en enkelt ting, som nagede ham.

Ramt af janteloven

Det er, at banken ifølge ham aldrig har fået den anerkendelse, som den fortjener. I stedet er den blevet et offer for den danske jantelov.

"Jeg har aldrig mødt en eneste, som faktisk ved, hvad vi laver, som ikke synes, at det er smart. "Findes der virkelig en dansk virksomhed, som er så global," spørger folk i London. Vi har betalt et par mia. kr. i skat over de seneste år, så det er ikke sådan, at vi er en kæmpe byrde for det danske samfund," sagde Kim Fournais til FinansWatch og tilføjede:

"Jeg tror godt, at folk et eller andet sted i dag godt kan se, at hvis vi ikke var ordentlige, sad vi nok bag lås og slå. Så ville vi nok ikke blive ved med at være en reguleret bankvirksomhed."

Undersøgelsen er en del af rapporten Finansimage 2017, der udgives af FinansWatch i samarbejde med Wilke. Rapporten er gratis for abonnenter på FW Insight, men kan også købes separat.

Læs gratis preview af rapporten her.

Læs mere om FW Insight her.

Lokale småbanker slår Nordea og Danske Bank i Sverige

Erhvervskunder ser skævere til Nordea og Jyske Bank