FinansWatch

Amerikanske banker har skruet voldsomt op for hævegebyr

Amerikanske bankkunder har skullet lægge langt flere penge for at bruge hæveautomaterne i USA i de senere år, skriver Financial Times.

I løbet af det sidste årti er det blevet markant dyrere at få penge ud af amerikanske hæveautomater.

Det skriver Financial Times.

Siden 2007 er det gennemsnitlige gebyr, som bankerne i USA tager for kontanthævninger, steget med 50 pct. Ifølge en ny undersøgelse skyldes det høje gebyrniveau, at bankerne forsøger at kompensere for faldende indtægter fra lave renter og en lavere efterspørgsel på lån.

Bankernes gebyrfest er dog ikke gået ubemærket hen. I 2013 vedtog det amerikanske Consumer Financial Protection Bureau nye regler, der tvang bankerne til at gøre deres kunder opmærksomme på ændrede gebyrer.

Ifølge Nathan Stovall, der er senioranalytiker ved S&P Global Market Intelligence, skal bankerne dog ikke frygte, at de høje gebyrer skræmmer de amerikanske forbrugere væk fra hæveautomaterne.

"Folk ville nok ikke acceptere en 50 pct. forøgelse hen over natten, men det her viser bare, at de fleste er villige til at betale ekstra for en mere bekvem løsning," siger han til Financial Times.

Forsiden lige nu

Relaterede

FinansWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Finansjob

Se flere

Se flere