FinansWatch

Lehman Brothers får 11 milliarder i forlig

Storbanken Citigroup har måttet betale milliarder tilbage til Lehman Brothers, som de havde taget under krisen.

En medarbejder forlader Lehman Brothers' hovedkontor i New York, efter den 158-årige investeringsbank har indsendt konkursbegæring mandag 15. september 2008.

For ni år siden kollapsede investeringsbanken Lehman Brothers i det, der er den største konkurs i USA's historie. Konkursboet forsøger dog stadig at kradse penge ind til kreditorerne og har lørdag vundet en stor sejr.

Konkursboet har indgået forlig med storbanken Citigroup, hvilket indbringer resterne af Lehman Brothers 1,74 milliarder dollar eller 11 milliarder danske kroner. Det skriver Bloomberg.

Lehman Brothers' konkursbo er gået efter Citigroup, der beholdt 2,1 milliarder dollar, som Lehman Brothers havde stående hos Citigroup, da det kollapsede under finanskrisen.

Anklagerne lød på, at Citigroup havde skruet på priserne og opfundet gebyrer, handler og krav, der lod selskabet tømme Lehman Brothers konti hos selskabet.

Det blev bakket op af optagelser fra handlere og chefer hos Citigroup, der i grove vendinger har omtalt handler og gebyrer som en formsag.

Desuden har ansatte sat priser på handler i en hastighed, der indikerer, at priserne er opfundne og ikke baseret på udvikling i virkeligheden.

Konkursbehandling stadig åben

"Citigroup er glade for at havde nået til enighed med Lehman Brothers, der løser alle udestående disputter."

"Forliget støtter ledelsens mål om at løse juridiske sager, opstået i forbindelse med finanskrisen, for at fokusere på Citigroups forretningsstrategi," siger en talsmand for Citigroup til Bloomberg.

Lehman Brothers voksede voldsomt op til finanskrisen. Ikke mindst via finansielle instrumenter bundet til de ekstremt skrøbelige udlån til boligejere kendt som "subprime lån".

I begyndelsen af 2008 havde Lehman Brothers aktiver for små 700 milliarder dollar, men kun lidt over 22 milliarder dollar i rigtige penge eller stabile værdipapirer. Selv et lille fald i markedet kunne altså udradere alt reel værdi i banken.

Da det oppustede marked for boliglån faldt, ramte det derfor Lehman Brothers ekstremt hårdt.

Den 15. september 2008 gik Lehman Brothers konkurs og trak verdens finansmarkeder og økonomier med sig.

Konkursbehandlingen er stadig åben, da det er kompliceret at finde ud at, hvem der skyldte hvem hvad, da banken gik under. Og desuden finde ud af, om nogen uretmæssigt trak penge ud af boet.

JPMorgan indgår milliardforlig med Lehman Brothers

Brian Mikkelsen afblæser finanskrisen

Forsiden lige nu

Relaterede

FinansWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Finansjob

Se flere

Se flere