FinansWatch

Finanssektoren bruger flest penge på it-sikkerhed

Investeringerne i it-sikkerhed vokser på tværs af en række forskellige brancher, viser analyse fra Accenture. Udgifterne er højest i finanssektoren, mens hotelbranchen bruger mindst på it-sikkerhed.

Efter adskillige højtprofilerede virksomheder er blevet ramt af cyberangreb på det seneste, står it-sikkerhed øverst på dagsordenen i mange brancher. Der er dog stor forskel på, hvor mange penge virksomhederne bruger på it-sikkerhed. Det skriver Computerworld med henvisning til en undersøgelse, som Accenture står bag.

Accenture har analyseret udgifter til it-sikkerhed i 254 selskaber på tværs af en række forskellige brancher. Undersøgelsen viser, at firmaer i gennemsnit spenderer 70 mio. kr. på it-sikkerhed om året. Beløbet er 23 pct. højere sammenlignet med sidste år.

Topscoreren er den finansielle sektor, hvor selskaberne i snit investerer 116 mio. kr. i at sikre deres digitale infrastruktur. Dernæst følger energisektoren, luft- og forsvarsindustrien og teknologisektoren, der bruger henholdsvis 109, 92 og 83 mio. kr. på it-sikkerhed om året.

Færrest penge bruger virksomheder i hotelbranchen med et snit på 32 mio. kr.

Denne artikel er leveret af vores søstersite ITWatch.

Forsiden lige nu

Relaterede

FinansWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Finansjob

Se flere

Se flere