FinansWatch

Erhvervsminister vil begrænse risikable boliglån i Aarhus og København

Regeringen indfører nu de begrænsninger i udlån til de hårdest gældsatte boligkøbere i Københavns- og Aarhusområdet, som Det Systemiske Risikoråd tidligere i år anbefalede.

Regeringen indfører nu begrænsninger i udlån til hårdt gældsatte boligkøbere i Storkøbenhavn og Aarhus.

Erhvervsministeren har bedt kreditinstitutter med udlån i Københavnsområdet og Aarhus om at begrænse den mere risikobetonede långivning i vækstområderne.

Det er sket via et styresignal gældende fra den 1. oktober 2017, skriver Finanstilsynet, der i den forbindelse netop har offentliggjort nye indberetningsskemaer til branchen.

"Efter styresignalet må kreditinstitutterne maksimalt yde 15 procent af deres nye lån til boligkøb i Københavnsområdet og Aarhus til familier, hvis samlede gæld overstiger fire gange deres indkomst før skat, og hvor lånene inden for 80 pct. af ejendomsværdien samtidig ydes med afdragsfrihed og/eller variabel rente," oplyser Finanstilsynet.

Erhvervsministeren har bedt Finanstilsynet om kvartalsvist at indsamle data fra institutterne med henblik på at overvåge, at styresignalet efterleves.

Branchens første indberetning til Finanstilsynet sker 11. februar næste år med oplysninger for fjerde kvartal.

/ritzau/FINANS

Forsiden lige nu

Relaterede

FinansWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Finansjob

Se flere

Se flere