Tre gamle venner fra Fyn har sagt deres job op for at satse på virksomheden Lendme, der skal hjælpe danskerne med at finde rundt i junglen af forbrugslån, som herhjemme er på mere end 100 mia. kr. årligt. Det skriver Børsen i en sommerserie om nye iværksættere.
"Det er et enormt marked, hvor der er mulighed for at hjælpe kunder på vej, så de kan finde det billigste produkt. Som dansker skal du ansøge ved hver enkelt bank for at finde ud af, hvor du får det bedste produkt. Det er egentlig ret absurd, med andre produkter kan man jo sammenligne dem på nettet," siger Frederik Murmann, medstifter af virksomheden Lendme, til Børsen.
Han fik idéen til Lendme i 2015, da han arbejdede for en international udbyder af forbrugslån. Her gik det på for ham, at mens mæglerplatforme online fylder over 50 pct. af markederne for online-forbrugslån i Sverige og Norge, så findes de stort set ikke i Danmark. Så han tog fat i to gamle venner fra Odense, Christoffer Nylandsted og Peter Grunnet Wang, for at starte en hjemmeside, hvor man kan indtaste sine oplysninger og sende sin låneansøgning i udbud blandt flere banker. Og platformen Lendme var en realitet i begyndelsen af maj i år.
Forbrugslånbank får tre påbud af tilsynet
Fremgang i forbrugslån får dansk rigmand til at hæve prisen på sin bank