FinansWatch

Medie: Danske banker solgte it-selskab for en slik

Danske banker solgte i 2015 it-selskabet Bluegarden for 320 mio. kr. til amerikansk kapitalfond, som blot halvandet år senere scorede omkring halvanden mia. kr. på videresalg. Det skriver Finans.

Mogens Elsberg blev direktør for Bluegarden i november 2015

Da de danske banker i 2015 solgte it-selskabet Bluegarden, som har specialiseret sig i lønsystemer og er kendt under navnene Multiløn og Dataløn, til en amerikansk kapitalfond, var det til en langt lavere pris end den, som amerikanerne kort efter solgt selskabet videre for. Det skriver Finans.

Bankerne fik 320 mio. kr. for Bluegarden af den amerikanske kapitalfond Marlin Equity Partners i efteråret 2015, viser regnskabet for holdingselskabet bag opkøbet, skriver Finans. Men blot halvandet år senere fik amerikanerne ifølge mediets oplysninger omkring halvanden mia. kr., da den norske it-koncern Visma overtog Bluegarden. Købet er lige nu til godkendelse hos Konkurrencestyrelsen.

Bankerne havde ifølge Finans regnet med at få omkring 800 mio. kr. for Bluegarden, men det er uvist, hvad der førte til den lavere pris. Tidligere Nordea-chef Peter Lybecker stod som daværende bestyrelsesformand for Bluegarden for salget, men ønsker ikke at udtale sig til Finans.

Ifølge Finans kan en del af forklaringen på værdistigningen være, at Bluegarden i et nyt regnskab har tredoblet resultatet før afskrivninger og finansielle poster fra 56 mio. kr. til 159 mio. kr., ligesom omsætningen er steget.

Forsiden lige nu

PFA sælger stort domicil i Esbjerg

Pensionsselskabet PFA sælger domicil på 5800 kvm til velhaveren Erik Bank Lauridsen i millionhandel. Ejendommen skal laves om til moderne boliger.

Relaterede

FinansWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Finansjob

Se flere

Se flere