FinansWatch

Politikere fortsætter kamp mod kviklån

Den nye lov om betænkningstid for kviklån har ikke gjort nogen forskel ifølge Forbrugerrådet Tænk. Ordførere fra S, R, EL og DF vil alle rejse sagen over for erhvervsminister Brian Mikkelsen (K), skriver Jyllands-Posten.

Colourbox
Foto: Colourbox

Den nye lov om obligatorisk betænkningstid på kviklån har ikke gjort nogen forskel ifølge Forbrugerrådet Tænk, og erhvervsordførere fra flere af Folketingets partier vil nu rejse sagen over for erhvervsminister Brian Mikkelsen (K).

Det skriver Jyllands-Posten.

Ved årsskiftet trådte en ny lov i kraft om obligatorisk betænkningstid i forbindelse med kviklån. Udbydere som Ferratum og Vivus har herefter tilbudt løbende kreditter med en tilbagebetaling over flere måneder, og med den længere periode betyder, at disse kreditter ikke omfattes af betænkningstiden. Og det selvom de ligner kviklån med høje renter og gebyrer ifølge Jyllands-Posten.

"Vi begrænsede kviklån for at passe på forbrugerne, så de ikke blev lokket til at binde sig til lån, som kan være svære at komme ud af og hæmme et menneskes muligheder i mange år. Derfor går det ikke, at låneselskaberne nu har produkter, der ligner kviklån, men bare har et andet navn," siger erhvervsordfører Ida Auken (R) til avisen.

Til Jyllands-Posten siger Venstres erhvervsordfører Torsten Shack, at der skal følges op på loven, men at der først er brug for et talgrundlag, før det kan vurderes, om der skal laves ændringer.

Nye retningslinjer skal beskytte forbrugere mod kviklån

Forbrugervagthund kritiserer låneudbyder for ulovligt gebyr

Kviklåner får bøde for vildledning om rente på 730 procent

Relaterede

FinansWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Finansjob

Se flere

Se flere