FinansWatch

Ny fond forventer at hjælpe 200 landbrug

Dansk Landbrugskapital er med indskud fra fire danske pensionsselskaber klar til at bane vej for nye investeringer i landbruget. Det skriver Børsen.

Foto: Carsten Andreasen/Polfoto/Arkiv

Fonden Dansk Landbrugskapital er klar til at hjælpe danske banker og kriseramte landmænd med lån. Det skriver Børsen.

I første omgang har Dansk Landbrugskapital 1 mia. kr., hvoraf 500 mio. kr. kommer fra staten via Vækstfonden, mens ATP, PKA, Pensiondanmark og Industriens Pension hver indskyder 125 mio. kr. Beløbet på 1. mia. kr. ventes ifølge Vækstfonden at kunne løfte investeringer for 2-3 mia. kr. fordelt på 150 til 200 landmænd.

"Dansk Landbrugskapital skal give lån til dygtige landmænd, der har investeringsplaner, som gør, at de kan blive endnu mere effektive og rentable, men hvor landmændene er hæmmet af for meget gæld til at kunne få planerne finansieret. Det kan f.eks. være en ny stald eller opkøb af en naboejendom," siger Rolf Kjærgaard, direktør i Vækstfonden.

Han fortæller, at de første lånetilbud er afgivet, men at man afventer de første udbetalinger. Vækstfonden estimerer, at lånene typisk vil ligge på 5 og 10 mio. kr. med en løbetid på op til otte år. Renten fastsættes individuelt, mens produktionseffektiviteten blandt andet vil blive målt på mælk pr. ko. For bankerne er det en fordel med investeringslån, fordi det tæller som egenkapital i kreditgivningen, forklarer Rolf Kjærgaard.

Landbrugskrisen giver banker nye smæk

Her er bankerne med de største tab på udlån

Forsiden lige nu

Danske Bank tror rentefesten fortsætter næste år ud

Danske Bank, der er den største bank i Danmark, vurderer, at det først bliver i december 2019, at den første renteforhøjelse i Danmark bliver en realitet. Dog venter både Nykredit og Jyske Bank, at der kommer et rentehop allerede næste sommer. Det skriver Berlingske Business.

Relaterede

FinansWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Finansjob

Se flere

Se flere