FinansWatch

Danske Bank: Unge fravælger dankort

Ifølge en undersøgelse blandt Mobilepays brugere har omkring 60 pct. af unge under 30 år ikke et dankort. Det skriver Børsen. Endnu et søm i Nets' ligkiste, siger professor.

Foto: PR

Danske Bank har foretaget en ny opgørelse blandt brugerne af Mobilepay, og det er ikke fornøjelig læsning for konkurrenten Nets. Det skriver Børsen.

Hos de unge under 30 år har omkring 60 pct. af Mobilepay-brugerne ikke et dankort, viser opgørelsen. I stedet benytter de unge i højere grad Mastercard og Visa-kort. Det skyldes, at de unge fortsætter med at benytte det Mastercard Direct eller Visa-kort, som de fik udstedt, inden de blev 18, som er aldersgrænsen for at få et dankort.

"Det er et kæmpe gabende hul, som de ikke har dækket af, så det kommer ikke til at gå ret godt for dem på det område. Det er endnu et søm i ligkisten for Nets," siger Jan Damsgaard, professor på CBS.

Nets forklarer, at man arbejder på en løsning, hvor unge under 18 år kan få et dankort. Derudover tager det tid at vende udviklingen, siger Jeppe Juul-Andersen, direktør i Nets med ansvar for dankort, til Børsen.

Forsiden lige nu

Relaterede

FinansWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Finansjob

Se flere

Se flere