Det var ventet med spænding, at regeringen ville præsentere sit første udspil til den nye betalingslov. Men spændingen er nu afløst af skuffelse hos en af de virksomheder, som regeringen lægger op til at omfatte i betalingsloven.

Den populære app Spiir, der er gratis og hjælper forbrugerne med at skabe økonomisk overblik og besparelser, er ikke omfattet af loven i dag. Men regeringen ønsker at omfatte såkaldte kontooplysningstjenester i den nye betalingslov, fremgår det af et nyt lovudkast.

Ifølge Spiir, der har eksisteret siden 2010, sætter lovudkastet meget restriktive rammer for selskabet. Så restriktive, at direktør og medejer Rune Mai nu overvejer, om det på sigt er bedst at drive selskabet fra Sverige.

"Hvis det ender med at blive sådan, som det ligger nu, er det det samme som at sige, at en kontooplysningstjeneste i virkeligheden ikke kan bidrage med så meget. Den kan give et økonomisk overblik, men hvad skal den tjeneste så leve af? Hvad skal forretningsmodellen være?" siger direktør Rune Mai til FinansWatch.

Danske særregler

Baggrunden for regeringens nye udspil er, at Danmark skal implementere et ny betalingstjenestedirektiv fra EU – PSD2 – som har til hensigt at ensrette reglerne for betalingstjenester på tværs af grænser i EU, øge it-sikkerheden, reducere omkostningerne samt øge konkurrencen og skabe bedre muligheder for innovative betalingsløsninger.

Men den danske regering lægger op til at bevare en række særregler, som stammer tilbage fra 1980'erne. Det gælder blandt andet et forbud mod at benytte betalingsdata til individuel markedsføring – også selvom forbrugeren måtte give sit samtykke til det.

I sit lovudkast lægger regeringen således op til at bevare forbuddet mod opstilling af forbrugsprofiler, kortlægning af betalers forbrugsmønstre eller anden segmentering.

Konkret betyder det, at eksempelvis Spiir ikke må benytte brugernes betalingsdata til at fremsætte tilbud på produkter. Det vil ifølge Spiir stille danske finansteknologiske virksomheder (fintech) langt ringere end virksomheder i andre EU-lande.

"Regeringen tager ikke højde for, hvad forbrugerne efterspørger. Det, forbrugerne vil have i sådan en tjeneste, er at få hjælp til sit liv og til at træffe økonomiske beslutninger. Men det bliver svært, når man ikke må lave målrettede tilbud, der hjælper forbrugeren med at spare eller få et bedre produkt'," siger Rune Mai.

Overvejer at rykke til Sverige 

Hvilke services er det reelt, som I ikke vil kunne udbyde, hvis det her på sigt vedtages?

"Regeringen definerer en kontooplysningstjeneste som en, der henter data fra flere forskellige kilder til at lave et budget. Men det er en meget lille del af, hvordan vi opfatter kontooplysningstjenester," siger Rune Mai og tilføjer:

"Hvis man bare samler data og laver budget, hvad er der så af muligheder tilbage for at lave forretning? Må jeg eksempelvis fortælle dig, at du bruger 6.000 kr. på dagligvarer om måneden, og at det er 1.000 kr. mere end andre, der ligner dig?"

Hvilke konsekvenser kan det få for jer?

"Det vil helt klart have den konsekvens, at vi nedprioriterer det danske marked og opprioriterer udenlandske markeder. Og når vi ikke kan konkurrere på lige vilkår, må vi overveje at drive vores forretning fra Sverige," siger Rune Mai.

"Det giver ikke mening som virksomhed at investere så massivt i at ligge i Danmark, hvis man kan ligge i et andet land og samtidig få nogle fordele ud af det," fortsætter Spiirs direktør.

Så I kan stadig henvende jer til danske forbrugere bare fra Sverige?

"Ja, en app fra et svensk land kan sagtens henvende sig til danske forbrugere. Regeringen laver kun reguleringen for danske virksomheder. Men kan også spørge, hvad der sker, når Google og Facebook kommer ind på det danske marked? Mon ikke de er kloge nok til at lave deres virksomhedsstruktur, så de ikke er omfattet af de her regler," siger direktøren.

"Regeringen lægger op til at give virksomheder i andre lande en masse fordele. Regeringen tror, man beskytter forbrugeren, men det forhindrer innovation, virksomhedsvækst og arbejdspladser. I stedet bør man sige, at hvis virksomheder misbruger oplysninger, så falder hammeren, hvilket medfører, at deres ret til at have kunder bliver inddraget," fortsætter Rune Mai.

Hensynet til forbrugerne

De danske særregler på betalingsområdet skyldes, at man politisk set gerne har villet sikre, at virksomheder ikke bruger betalingsdata på en måde, som stiller forbrugeren dårligt.

Man kan forestille sig et scenarie, hvor en bank videresælger en kundes data til et forsikringsselskab, der dermed får oplysninger om denne persons indkøb af eksempelvis medicin og derved kan fastsætte priser på den baggrund eller ligefrem nægte vedkommende at tegne en forsikring.

"Det farefulde er misbrug af data, hvor virksomheder deler data med en tredjepart, men det er noget helt andet. Det skal selvfølgelig være ekstremt transparent fra virksomhedens side, hvad den bruger data til, og om den deler data med andre. Hvis data deles, skal der altid være et samtykke fra forbrugeren. Det skal være noget aktivt, man siger ja til," siger Rune Mai.

Er det ikke fair nok, at man sætter nogle faste grænser, så oplysningerne ikke ender med at blive misbrugt?

"Nej, hvorfor gør man så det ikke andre steder? Hvorfor kan CPR-numre deles på tværs af registre i det offentlige? Det er lidt som om, at man tager et område og fortænker sig i det," siger Rune Mai.

Men hvis man skal til at læse en PDF-fil på 27 sider, får man ikke nødvendigvis nærlæst præcis, hvad ens oplysninger bliver brugt til?

"Sådan skal det heller ikke være. I Spiir kører vi det på den måde, at når vi eksempelvis kobler en bruger til en bank, fortæller vi, at her indsamles dine oplysninger automatisk. Og så spørger vi, om brugeren vil sige OK til det? Man skal sørge for, at et samtykke altid er relateret til den funktion, som der bliver ydet," siger Rune Mai.

"At banken eksempelvis vælger at sende nogle oplysninger til forsikringsselskaber, er jo ikke i forbrugerens interesse. Så kan de sætte prisen op, hvis du har en større risiko - eksempelvis hvis du handler meget nede i apoteket. Det er netop den slags misbrug, forbrugeren skal beskyttes mod, men det er der allerede regler på vej omkring fra den nye persondatalov."

Erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) har tidligere udtalt, at regeringen med sit nye lovudkast ønsker at skabe et bedre fundament for nye betalingsløsninger, men at lempelser på betalingsområdet ikke må gå på kompromis med forbrugerbeskyttelsen.

"De nye muligheder for at behandle data og tilbyde nye innovative produkter skal udnyttes. Vi skal samtidig finde den rette balance, så forbrugerne får størst mulig gavn af de nye muligheder uden at gå på kompromis med forbrugerbeskyttelsen," udtalte erhvervsminister Brian Mikkelsen i sidste uge i en email til FinansWatch.