FinansWatch

Britisk storbank vil oprette "EU-datterselskab" efter brexit

Når Storbritannien forlader EU som følge af brexit-afstemningen, vil den britiske bank Lloyds åbne et datterselskab på kontinentet for at sikre sig adgang til det europæiske fællesmarked.

Den britiske storbank Lloyds planlægger angiveligt at oprette et datterselskab i enten Tyskland eller Holland for på den måde stadig at have adgang til EUs fællesmarked, selvom Storbritannien skulle træde ud i de kommende år.

Det skriver den Financial Times.

Lloyds' plan er et eksempel på de finansielle institutioners placeringsdillemma, når Storbritannien ventes at begynde udmeldelsen af EU i 2017. Flere banker har advaret om helt at forlade Storbritannien.

En række japanske banker meddelte således tidligere på måneden, at de vil påbegynde en udflytning af enheder fra London inden for seks måneder, hvis ikke der kommer mere klarhed over Storbritanniens forhold til EU. Den spanske storbank Banco Santander har meldt lignende toner ud.

I forhold til Lloyds har banken en relativt lille del af sine forretninger i det kontinentale Europa med en tysk online-bank og en hollandsk boliglånsafdeling som eneste deciderede forretningsgrene.

En ny struktur, hvor de to udenlandske afdelinger med værdier for samlet 20 mia. pund bliver slået sammen som ét datterselskab, virker som den mest oplagte løsning, hvis banken ikke vil risikere at løbe ind i reguleringer, der frygtes indført ved brexit, skriver Financial Times.

 

/ritzau/FINANS

Nets udskød børsplaner - brexit kom i vejen

Britiske hedgefonde skriver brexit-ønskeliste

Forsiden lige nu

Trygs overskud faldt i fjerde kvartal

Overskuddet hos forsikringskæmpen skrumper i fjerde kvartal og lander under analytikernes forventninger. Til gengæld kan aktionærerne glæde sig over ekstraordinært udbytte (Opdateret).

Relaterede

FinansWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Finansjob

Se flere

Se flere