FinansWatch

Frygt for at otte italienske banker fejler

Otte italienske banker står i risikozonen for at ryge ud over kanten i den usikkerhed, der kan opstå, hvis den italienske premiereminister, Matteo Renzi, taber weekendens folkeafstemning. Det skriver Financial Times.

Foto: AP/POLOFOTO/Luca Bruno

Hvis den italienske premierminister, Matteo Renzi, taber weekendens konstitutionelle folkeafstemning, vil op til otte af Italiens problemramte banker risikere at fejle som følge af markedsturbulens.

Det skriver Financial Times.

Renzi har annonceret, at i tilfælde af, at han taber folkeafstemningen, vil han træde tilbage.

Bankfolk frygter langtrukken usikkerhed, hvis Renzi træder tilbage, og der skal indsættes en teknokratisk regering. Manglende klarhed over hvem en nye finansminister vil være, kan forlænge markedsturbulensen for italienske banker.

Italien har otte banker, der er i risikozonen for at fejle. Det drejer sig om landets tredjestørste målt på aktiver Monte dei Paschi di Siena, de mellemstore banker Popolare di Vicenza, Veneto Banca og Carige, samt fire mindre banker, der alle blev reddet sidste år: Banca Etruria, Carichieti, Banca delle Marche og Cariferrara.

 

/ritzau/FINANS

Mere fra FinansWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

FinansWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs