FinansWatch

Danske bankkunders utilfredshed med bankerne stiger

Ny undersøgelse viser, at bankernes anseelse blandt kunderne falder, efter Panama-Papers og bidragsstigninger.

Danskernes tilfredshed med deres bank falder.

Det skriver Finans.

Avisen skriver, at baggrunden er skandalehistorier om danske bankers medvirken til skatteunddragelse i Panama. Dertil hører det, at bankerne betaler prisen for, at branchen har hævet bidragene betydeligt på boliglån.

Det viser det nyeste loyalitetsindeks for bankerne fra rådgivningsvirksomheden Loyalty Group. Efter loyaliteten er steget uafbrudt siden krisen, så falder den igen.

I år dykker den fra 58 til 55. Alle målinger under 50 regnes for uacceptable, skriver Finans.

"Bankerne har været igennem vridemaskinen det sidste år. Der har været historier om Panama-papirer i Nordea, om stigende gebyrer i Nykredit og om generel risiko for negative renter til privatkunder. Uanset om ens egen bank har været involveret, påvirker det den generelle opfattelse af bankerne. Derfor falder danskernes loyalitet overfor bankerne efter ellers at have været stigende i nogle år," siger direktør og seniorrådgiver Mikkel Korntved, Loyalty Group.

 

Relaterede

FinansWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Finansjob

Se flere

Se flere