FinansWatch

Kæmpe børsfusion i fare efter brexit

Det planlagte ægteskab mellem London Stock Exchange og Deutsche Börse risikerer at kollapse efter briternes exit fra EU.

Ikke alene står det i dag klart, at Storbritannien forlader EU, men London Stock Exchange kan også ende med at skulle sige farvel til den planlagte fusion med Deutsche Börse.

Det skriver Financial Times på baggrund af oplysninger fra to anonyme rådgivere involveret i den over 130 mia. kr. store fusion.

Ifølge kilderne er der nemlig stor sandsynlighed for, at den såkaldte brexit vil få de tyske myndigheder til at sætte en stopper for handlen, fordi den nye samlede børs vil få hovedsæde i London og dermed uden for EU.

"Handlen er død. Tyskerne vil ikke tillade den," udtaler en af kilderne.

Begge børser har dog fredag udtalt, at man fortsat har til hensigt at gennemføre handlen på de aftalte vilkår uanset resultatet af torsdagens britiske EU-afstemning.

Ikke desto mindre er aktierne for begge børser faldet betydeligt fredag; 8,5 pct. for London Stock Exchange og 5,1 pct. for Deutsche Börse, skriver Financial Times.

Ingen vaklen hos ATP-direktør om London-investering til 1,8 mia. kr.

Investeringsafdelinger suspenderet på stribe

Danske Invest: Har reduceret risiko op til brexit – ikke klar til nye aktiekøb

Regering samler taskforce for at kortlægge brexit-effekt

Relaterede

FinansWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Finansjob

Se flere

Se flere