FinansWatch

Irsk bank øger indtjeningen med 72 pct.

Indtjeningsvæksten er drevet af "udlån af høj kvalitet", meddeler banken.

Den irske bank Allied Irish Bank (AIB) har øget indtjeningen med 72 pct. til 1,9 mia. pund i 2015 sammenlignet med året før. Det fremgår af regnskabet fra banken i Irland, hvor også Danske Bank er aktiv.

Indtjeningsvæksten er drevet af "udlån af høj kvalitet", meddeler banken. Fortjenesten gav plads til ekstraordinære poster på 296 mio. euro, som blandt andet omfatter omstruktureringer og frivillige fratrædelser.

Driftsresultatet før provisioner var 18 pct. højere og endte på 1,3 mia. euro. Banken opnåede samtidig en betydelig reduktion i værdiforringede lån til 13,1 mia. euro, hvilket er et fald på 9,1 mia. euro fra 2014.

Banken, som er 99,8 pct. ejet af den irske stat, oplyser videre, at nye godkendelser af udlån løb op i 14,4 mia. euro sidste år.

AIB-aktien stiger med 2,8 pct. til 6,99 pence på børsen i Dublin torsdag morgen oven på offentliggørelsen af regnskabet.

 

/ritzau/FINANS

Forsiden lige nu

Køber af krisebank tager en for holdet: Vi gør det for den danske banksektor

Det ville have haft konsekvenser for hele banksektoren, hvis ikke den fortabte situation i Østjydsk Bank var blevet løst, mener direktøren i Sparekassen Vendsyssel, der nu overtager både filialer og kriseramte kunder. Vi så meget nødigt, at banken skulle havne i Finansiel Stabilitet, siger han til FinansWatch.

Relaterede

FinansWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Finansjob

Se flere

Se flere