FinansWatch

Storbanker hyrer militærspioner til intern efterforskning

Nogle af verdens største banker har ansat efterforskere med fortid i militære efterretningstjenester for at fange svindel blandt medarbejderne i opløbet.

Internationale banker har taget begrebet intern revision til et helt nyt niveau. Ifølge Bloomberg News er der blevet ansat flere efterforskere med baggrund i de militære efterretningstjenester som CIA.

Efterforskerne skal finde svindlere og de såkaldte "rogue traders", som taber hovedet og går langt uden for deres risikomandat. Bloomberg har talt med den 37-årige tidligere efterretningsofficer i den amerikanske hær Bryon Linnehan, der i dag arbejder i Barclays. Her læser han blandt andet en hel masse e-mails.

Han leder efter mønstre, som kan afsløre, om medarbejderne har bevæget sig væk fra dydens sti. Og det er især denne mønstergenkendelse, som bankerne har brug for efterretningstjenestens hjælp til.

"Militære efterretningsfolk er vandt til at parse dele af data fra kommunikation for adfærd - og at sætte det sammen på en måde, der kan forudse det næste terrorangreb eller andre endnu værre ting, end vi har med at gøre," siger Barclays' globale chef for wistleblowing og efterforskning, Ben Bair, til Bloomberg.

Barclays er en af de storbanker, der har modtaget milliardbøder for svindel inden for de seneste år. Håbet er, at investeringen i øget intern efterforskning kan komme myndighederne i forkøbet. Dels vil man spare udgifterne til bøder, men risikoen for øget regulering som følge af myndighedernes afsløringer mindskes også.

Barclays kæmpebøde for valutamanipulation vokser

Tre banker fik milliardbøde

Forsiden lige nu

Relaterede

FinansWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Finansjob

Se flere

Se flere