FinansWatch

Klumme: Capinordic-dom underspiller den finansielle regulering

Dommen over ledelsen i Capinordic Bank viser ifølge advokat og ph.d. i bankret Michael Camphausen, at brud på reglerne for at drive og lede et pengeinstitut ikke nødvendigvis medfører erstatningspligt.

Den 1331 sider lange dom fra Østre Landsret over Capinordic Banks stifter, Lasse Lindblad, tidligere bestyrelsesformand Claus Ørskov og tidligere direktør Henrik Juul var en principiel dom i flere henseender, også hvad angår den finansielle regulerings betydning i erstatningssagen, som Finansiel Stabilitet har anlagt.

Det skriver Michael Camphausen, partner og advokat i CamphausenWalldén, i sin seneste klumme hos FinansWatch.

Det skyldes, at dommen blandt andet kaster vigtigt lys over, hvilken rolle den bagvedliggende bankregulering og de interne regler i banken om kreditpolitik med videre spiller sammen med den almindelige erstatningsret.

"Den blotte overtrædelse af reglerne kan således ikke i sig selv føre til et erstatningsansvar for ledelsen. Overtrædelsen kan eventuelt indgå som et element i forsvarlighedsvurderingen, men det afgørende er i sidste ende fortsat en konkret vurdering af, hvorvidt bevillingen af det enkelte engagement var forretningsmæssig / kreditmæssig forsvarlig for banken eller ej,” skriver Michael Camphausen og kalder dommen ganske fornuftig.

Læs hele hans analyse af dommen her.

Relaterede

FinansWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Finansjob

Se flere

Se flere