FinansWatch

Finanstilsynet kan være på vej i retten efter krak

Et tidligere bestyrelsesmedlem og andelshaver i Andelskassen J.A.K. går i samarbejde med en investor, som blev "brændt af", ind i et sagsanlæg mod Finanstilsynet.

Krakket i Andelskassen J.A.K. i Slagelse, hvor andelshavere og kreditorer har tabt 30-40 mio. kr., ser nu ud til at få et retsligt efterspil. Det skriver Sjællandske.

Jørn Melchior Nielsen, der var bestyrelsesmedlem i den nu kuldsejlede andelskasse, vil anlægge sag mod Finanstilsynet. Og pengene til at føre sag for får han fra investor Jens Kindberg, som forsøgte at købe sig ind i andelskassen, inden den blev lukket af Finanstilsynet og overgivet til statens skraldespandsselskab, Finansiel Stabilitet.

Jørn Melchior Nielsen, der også er medlem af Slagelse Byråd for Enhedslisten, oplyser, at han tabt 240.000 kr. i indskudt andelskapital. Et tab, der dog kan trækkes fra i skat, så det reelle tab bliver 100.000 kr., men Melchior Nielsen mener ikke, at andelskassen burde have været lukket.

Det samme mener Jens Kindberg, som ikke selv vil anlægge sag, fordi han ikke har haft noget tab.

Kindberg forsøger ved sagsanlægget at sikre, at Andelskassen bliver udbudt som en samlet enhed, så færrest mennesker mister arbejdet og mindst mulig andelskapital tabes. Han er interesseret i at byde på den og håber på at gøre det i samarbejde med de tidligere andelshavere, skriver Sjællandske.

/ritzau/FINANS

Mere fra FinansWatch

Læs også

Seneste nyt

FinansWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs