FinansWatch

J.A.K. bad om seks dages udsættelse

I et sidste redningforsøg bad Andelskassen J.A.K. Slagelse om seks dages udsættelse. Finanstilsynet gav andelskassen én dag ekstra.

Ledelsen i Andelskassen J.A.K. Slagelse bad Finanstilsynet om bare seks dage mere til at redde sig fra konkurs. Der blev nemlig arbejdet på en løsning på kapitaludfordringerne.

Men redningen var ikke sandsynlig nok til, at Finanstilsynet kunne give andelskassen seks dage, og i stedet måtte pengeinstituttet nøjes med én dag yderligere.

Afgørelsen, som slog fast, at andelskassen ikke længere overholdt sit solvenskrav, blev sendt i høring fredag 2. oktober. Andelskassen skulle hente mindst 8,2 mio. kr. i kapital inden søndag 4. oktober kl. 18 - ellers ville andelskassen overgå til Finansiel Stabilitet.

Andelskassen skulle afgive sit høringssvar allerede samme dag, som man modtog afgørelsen. I høringssvaret var en mulig redning, skriver Finanstilsynet i sin afgørelse.

"I høringsperioden er Andelskassen fremkommet med oplysninger, som sandsynliggør, at der kan findes en løsning med private aktører i forhold til andelskassens kapitalmæssige udfordringer," skriver tilsynet i afgørelsen.

Andelskassen bad derfor om at få udskudt kapitalkravet, så det først skulle være opfyldt 10. oktober. Altså en forlængelse på seks dage.

"Det tilsendte indeholder imidlertid ikke tilstrækkelige oplysninger til, at Finanstilsynet kan forlænge fristen til den 10. oktober 2015. Finanstilsynet kan alene forlænge fristen frem til mandag den 5. oktober kl. 18 med henblik på, at andelskassen kan afklare de relevante udeståender," skriver tilsynet.

Aftalerne om ny kapital skulle være underskrevet og sendt til Finanstilsynet mandag kl. 12.

Det fremgår ikke, hvorfor forhandlingerne med de private aktører ikke medførte en redning af andelskassen.

 

 

Mere fra FinansWatch

Læs også

Seneste nyt

FinansWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs