FinansWatch

Medie: Finanstilsynet tog ikke Capinordic i forsvar

I en erstatningssag mod den tidligere ledelse for den krakkede Capinordic Bank understregede Finanstilsynet, at man aldrig har givet støtte til ledelsen.

I en erstatningssag på 400 mio. kr. mod den tidligere ledelse i Capinordic Bank, anlagt af Finansiel Stabilitet, har forsvaret fremhævet et fit & proper notat fra Finanstilsynet fra oktober 2009 og en karaktergivning af bankens udlånskunder fra juni 2007, som frikender ledelsen for at være dumdristig og uredelig, og giver gode karakterer til bankens udlånskunder.

Men de to notater kan ikke bruges til at forsvare bankens ledelse, siger Finanstilsynets advokat, Peter Hedegaard Madsen fra Kammeradvokaten, i retssagen. Det skriver Berlingske Business.

"Finanstilsynet har aldrig blåstemplet Capinordic Banks ledelse eller bankens udlånsengagementer, og at tilsynet ikke greb ind over for banken er ikke et udtryk for generel syndforladelse," sagde advokat Peter Hedegaard Madsen under retssagen, ifølge Berlingske Business.

Ifølge Finanstilsynets advokat var Capinordic Bank under skærpet tilsyn, og udsat for en bredspekteret kritik af ledelsen, blandt andet for manglende efterlevelse af tilsynets påtaler og påbud.

Mere fra FinansWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

FinansWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs