FinansWatch

Retssager mod bankchefer har kostet 148 millioner

Alene sidste år blev der betalt 43 millioner kroner til de advokater, der er antaget til at føre retssagerne for Finansiel Stabilitet.

Retsopgøret mod en række chefer og revisorer i en håndfuld krakkede banker har indtil nu kostet 148 millioner kroner.

Det er den udgift, som Finansiel Stabilitet har haft i forbindelse med sagerne til og med 2014.

Oplysningen står i den årsrapport for 2014, som Finansiel Stabilitet fredag har offentliggjort.

Alene sidste år blev der betalt 43 millioner kroner til de advokater, der er antaget til at føre retssagerne.

De syv retssager er rettet mod ledelserne i Løkken Sparekasse, Eik Bank Færøerne, Eik Bank Danmark, Ebh Bank, Amagerbanken, Roskilde Bank samt Capinordic Bank.

Finansiel Stabilitet overtog de kuldsejlede pengeinstitutter, og derefter blev advokater sat til at undersøge, hvad der var foregået.

Disse undersøgelser kostede i sig selv 50 millioner kroner.

Derefter er der udtaget stævninger mod tidligere direktører og bestyrelsesmedlemmer og i nogle tilfælde også revisorer.

Påstanden er, at de sagsøgte er erstatningsansvarlige for de tab, som opstod. I alt kræves mere end tre milliarder kroner.

Kun den ene af de syv retssager er faktisk begyndt at rulle. Cheferne i den lille velhaverbank Capinordic Bank afkræves i Østre Landsret 400 millioner kroner. De beskyldes for uforsvarlig bankdrift, men de afviser påstanden.

Retssagerne har udviklet sig til ekstraordinært omfattende processer. Før der kommer en afgørelse, vil der gå flere år.

For eksempel indledes sagen om Ebh Bank først i september 2017. Der er afsat ikke mindre end 103 retsdage. 17 personer er sagsøgt.

Intet tyder på, at de sagsøgte i de syv sager kan betale, hvis de dømmes. Alligevel er det i samfundets interesse at føre sagerne, har direktør Henrik Bjerre-Nielsen i Finansiel Stabilitet tidligere udtalt.

Indtil nu har sagerne som nævnt givet advokatbranchen en omsætning på 148 millioner kroner. Men det er realistisk, at omkostningerne kan blive dækket, har direktøren tidligere sagt.

/ritzau/

Mere fra FinansWatch

Nets vil sælge MitID og NemID

Nets vil være europamester i betalinger, og det betyder, at man vil sælge et andet forretningsområde: Det der står for driften af MitID og NemID. Betalingsvirksomheden er ved at afsøge markedet for en potentiel køber. (Opdateret)

Læs også

Seneste nyt

FinansWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs