FinansWatch

Sparekassen Sjælland på vej mod fondsbørsen

Det Holbæk-baserede institut oplever et stigende pres som sparekasse og undersøger derfor mulighederne for en børsnotering.

Sparekassen Sjælland går igen en alternativ vej og melder nu ud, at man undersøger muligheden for børsnotering.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra Sparekassen Sjælland.

"Det, vi vil, er at skabe et alternativt aktieselskab – et aktiefællesskab hvor vores samfundsansvar og kundernes tryghed kommer før størrelsen af bundlinjen. Og hvor kunderne fortsat er og føler sig værdsatte. Vi er til for kunderne. Ikke omvendt. Der er naturligvis ikke noget galt med at tjene penge. Det skal vi også i sparekassen fremover. Men vi nægter at gøre det for enhver pris med et stift blik på bundlinjen. Og slet ikke på bekostning af vores kunder og fællesskabet alene for profittens skyld”, siger ordførende direktør Lars Petersson.

Børsnoteringen af Sparekassen Sjælland koncernen forventes gennemført i oktober 2015, skriver Lars Petersson og co.

”Har Petersson et alternativ til de ægte garanter”? 

Regnskab: Sjælland nedskriver for 1,4 mia. kr. 

Nærved umuligt

I pressemeddelelsen forklares det, at det nye skridt skal ses i lyset af det pres, som sparekasserne i Danmark oplever som følge af ny EU-regulering.

"Det gør det nærved umuligt at drive Sparekassen Sjælland videre efter garantmodellen. Derfor har sparekassens repræsentantskab vendt blikket mod et alternativt ejerskab, hvor vi som eksempel fortsat siger NEJ til bonusordninger og aktieoptioner til ansatte, bestyrelse og direktion. Og hvor sparekassen fortsat – også som et aktieselskab – skal være det stærke lokale og digitale alternativ til de store banker," skriver landets ældste sparekasse i pressemeddelelsen.

Direktør Lars Petersson udtaler, at man i kølvandet på finanskrisens ødelæggelser oplever en tiltagende kritisk bevidsthed, som medfører, at pengeinstitutternes værdigrundlag betyder stadig mere. "Kombineret med en øget mobilitet, hvor flere overvejer at skifte pengeinstitut, er der et marked for ”den nye sparekasse”, der netop slår sig op på nærhed – både lokalt og digitalt – og et regionalt og

lokalt samfundsansvar”, siger Lars Petersson, der tidligere har været i søgelyset, da han for nogle år siden offentliggjorde sin lønseddel.

Petersson om Sejling-exit: "Vi skal bruge en, der kan stå på en ølkasse" 

Et alternativ

"Vi etableres altså ikke som et aktieselskab med det formål at tiltrække aktionærer, der alene fokuserer på afkast, men i lige så høj grad fokuserer på bæredygtig og etisk ansvarlighed. Med det som afsæt vil aktier i ”den nye sparekasse” være en alternativ og attraktiv mulighed for investering”, understreger Lars Petersson.

Dagens meddelelse fra Sparekassen Sjælland, der i vinters præsenterede et underskud på ikke mindre end 900 mi0. kr., er et særsyn i den danske pengeinstitut-sektor, hvor de fleste sparekasser netop sværger til deres garantmodel.

I meddelelsen fra Sparekassen Sjælland slår direktøren samtidig et slag for, at man fremover vil forfølge en digital strategi i langt højere grad, end det er tilfældet i dag.

"Digitale løsninger på bankforretninger er en efterspurgt vare. Også i sparekassen. Derfor har vi fokus på vores strategiske udvikling af sparekassens digitale univers. Den strategi er kædet nøje sammen med vores strategi for udvikling af vores filialnet, så vi fortsat er til stede ansigt til ansigt i de lokalsamfund og de egne af landet, hvor sparekassens logo lyser op," skriver sparekassen.

Sjælland forventer bundlinje i 2014 på 200 mio. kr. 

Ikke som de andre

”Vi er ikke som de andre. Vi lukker ikke filialer på stribe. Vi har netop åbnet endnu en ny filial på Amager og er på vej med en ny filial på Østerbro. Vi satser fortsat på vores strategiske udvikling af filialnettet i hovedstadsområdet, hvor vi har overvejelser om at etablere et filialnet i de københavnske forstæder. Samtidig er vi tæt på at realisere en ny digital dimension i sparekassen. Sideløbende trimmer vi både omkostninger og de faglige og menneskelige kompetencer, der retter sig mod fremtidens lokale og digitale sparekasse-univers”, siger direktør Lars Petersson.

Af meddelelsen kan man læse, at sparekassen siger nej til at storaktionærer og kapitalfonde kan få afgørende indflydelse på sparekassens drift, og hvor formålet kommer før størrelsen af overskuddet på bundlinjen.

”De investorer, der alene fokuserer på størrelsen af afkastet, skal nok ikke investere i en sparekasse-aktie. Men for de mange, der ønsker at være medejere af et bæredygtigt pengeinstitut, ligger det måske lige for at investere i fremtidens sparekasse. Vi tror på, at vores aktiefællesskab skaber langt større værdi – også for aktionærerne”, siger ordførende direktør Lars Petersson i pressemeddelelsen fra Holbæk-instituttet.

(Opdateret)

Regnskab: Sjælland nedskriver for 1,4 mia. kr. 

Festen er slut i Sparekassen Sjælland 

Sparekassen Sjælland anmelder medarbejder for bedrageri 

Store nedskrivninger på vej hos Sjælland efter maraton-besøg 

Sparekasse-direktør: Problemerne tårner sig op 

Sparekassen Sjælland skyder millioner i iværksætterfond 

Petersson: Stolthed og smerte ved fyringer 

Sparekassen Sjælland i stor fyringsrunde

Krull: Lad os nu se når årsregnskaberne tikker ind  

Mere fra FinansWatch

Alka tidoblede sit salg på Black Friday

I fredags på den store handelsdag Black Friday lykkedes det Alka at tidoble sit salg. Det skyldtes en godbid til de kunder, som tegnede nye forsikringer hos selskabet.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Finansjob

Se flere jobs

Se flere jobs