FinansWatch

Banker advarer mod skotsk løsrivelse

Et selvstændigt Skotland vil udløse masser af usikkerhed, mener flere af verdens førende banker, og det vil blandt andet gå ud over den britiske pund og investeringer i den skotske økonomi, lyder det.

En meningsmåling tildelte i weekenden en sejr til den skotske løsrivelsesbevægelse, men ifølge blandt andre Deutsche Bank er der grund til at være bange, hvis resultatet af afstemningen 18. september ender med et ja til selvstændighed.

"Konsekvenserne af et ja vil være kæmpestore og bliver forstørret af en fornemmelse af, at man ikke er institutionelt parat. Et ja vil let kunne afspore den økonomiske genopretning i Storbritannien," lyder det fra den tyske storbank, der samtidig frygter en krise i banksystemet, ifølge Reuters.

Goldman Sachs skriver i en anbefaling forud for afstemningen, at et ja på kort sigt vil få negative konsekvenser for både den skotske økonomi og for resten af Storbritannien. På længere sigt mener banken dog godt, at Skotland kan få glæde af selvstændighed, men det er endnu for tidligt at spå om.

Schweiziske UBS mener, at der vil blive trukket penge ud af Skotland som følge af usikkerheden. Bekymringerne fra investorer vil fokusere på valuta-spørgsmål, EU-medlemskab og den fremtidige skotske økonomiske politik, og det kan forhindre investeringer i Skotland fra udenlandske og britiske virksomheder, hedder det fra banken det ifølge Reuters.

Citigroup bemærker, at en løsrivelse vil svække det britiske pund, og Morgan Stanley stemmer i - et ja vil skære 10 pct. af den britiske pund. Societe Generale mener, at faldet i værdien vil ligge på omkring 5 pct.

Commerzbank peger på, at såfremt Skotland introducerer sin egen valuta, vil det få samme problemer som nogle lande eurozonen, i og med at det forlader en stærk valuta til fordel for en svagere.

/ritzau/FINANS

Mere fra FinansWatch

Store kønsforskelle i pensionsprodukter

Mens næsten tre fjerdedele af mændenes samlede pensionsformue er lagt i markedsrenteprodukter, er det kun hveranden af kvindernes pensionskroner, der ligger i produkttypen.

Alm. Brand gennemfører emission i dag

Fortegningsemissionen af nye aktier udstedt af Alm Brand for at finansiere købet af den danske del af forsikringsselskabet Codan bliver i dag gennemført.

Læs også

Seneste nyt

Finansjob

Se flere jobs

Se flere jobs