FinansWatch

Regnskab: Ingen storm kan vælte Fanø Sparekasse

Udlånet falder, men indtjeningen stiger. Og Fanø Sparekasse er fortsat en af Danmarks mest velpolstrede banker.

Der skal langt mere end en barsk efterårsstorm til at vælte Fanø Sparekasse. Sparekassen har en faktisk solvens på ikke mindre end 26,4 pct. Det er næsten det dobbelte af det beregnede solvensbehov, der er på 13,08 pct.

Hele solvensen består af egenkapital og garantkapital, og nedskrivningerne var på beskedne 1,4 mio. kr., svarende til 0,6 pct. af udlånet, mod 2,4 mio. kr. i første halvdel af 2013. Så der står nu 28 mio. kr. på korrektivkontoen.

Samtidig er indlånet på 339,1 mio. kr. langt større end udlånet på 150,6 mio. kr., og likviditetsoverdækningen, der skal være på mindst 50 pct., var ved udgangen af juni på 460,6 pct. I det hele taget er Fanø Sparekasse på alle punkter i Finanstilsynets tilsynsdiamant milevidt fra grænserne. Eksempelvis må ejendomseksponeringen være op til 25 pct., men i Fanø Sparekasse er den på 2,1 pct.

Beklageligvis for sparekassen, så er udlånsvæksten også langt under maksimum. Finanstilsynet tillader en årlig udlånsvækst på op til 20 pct. årligt, men for Fanø Sparekasse er det minus 15,1 pct. Siden nytår er udlånet faldet med 9,5 pct.

På trods af det faldende udlån, så steg sparekassens netto rente- og gebyrindtægter med 9,4 pct. fra juni sidste år, til 10,5 mio. kr. Kursreguleringerne, der i første halvår sidste år bidrog med minus 1 mio. kr. ednte på solide plus 7 mio. kr., og omkostningerne faldt med over en fjerdedel, fra 10,4 mio. kr. til 7,6 mio. kr., fordi sparekassen sidste år brugte 3 mio. kr. på at ombygge lokalerne på Tinghustorvet.

Samlet set endte bundlinjen på plus 6,0 mio. kr., mod et underskud på 3,5 mio. kr. i samme periode sidste år.

Mere fra FinansWatch

Danskerne satte pensionsrekord i coronaår

Den danske pensionsformue steg med 4 pct. i 2020 i forhold til 2019. I alt har danskernes lagt mere end 123 mia. kr. oveni pensionsformuen sidste år, viser nye tal fra Danmarks Statistik.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Finansjob

Se flere jobs

Se flere jobs