FinansWatch

FIH: Bjarne Graven stopper

Direktør Bjarne Graven Larsen stopper i FIH og overlader roret til med-direktør Henrik Sjøgreen.

Efter frasalget af store dele af porteføljen og beslutningen om at afvikle FIH træder direktør Bjarne Graven Larsen nu til bage.

Det skriver FIH i en meddelelse. Det fremgår ikke hvad Graven Larsen nu skal i stedet.

"Jeg synes, at det er et helt naturligt tidspunkt at stoppe på. FIH er landet på benene og udlånskunderne har fået et godt nyt hjem” siger Bjarne Graven Larsen i en meddelelse og tilføjer:

”Opgaven i de kommende år i FIH har ændret karakter, hvilket gør det naturligt at der sker ændringer i sammensætningen af ledelsen”.

Bjarne Graven kom fra en stilling som investeringsdirektør i ATP, og har stået for den massive omlægning af banken efter den blev købt af konsortiet bestående af ATP, PFA Christian Dyvig og svenske Folksam.

Bestyrelsesformand CHristian Dyvig roser i meddellesen Graven Larsens indsats i banken.

" Bjarne Graven Larsen har ydet en stor indsats og gjort en helt afgørende forskel i FIH. At det er lykkedes at sælge bankens udlånsforretning og ikke mindst at skaffe likviditet til at tilbagebetale den statsgaranterede obligationsgæld på 50 mia.kr. til tiden i et finansielt marked præget af finanskrisen har bestemt ikke været nogen nem opgave. At det er lykkedes så godt er ikke mindst Bjarne Graven Larsens og Henrik Sjøgreens fortjeneste," skriver han.

Bjarne Graven Larsen stopper 1. oktober, men vil stå til rådighed herefter i en periode for at løse forskellige opgaver.

Mere fra FinansWatch

"Køb nu, betal senere"-virksomhed tilbyder rentefri kreditter på 30.000 kr. uden detaljerede kredittjek

DE GRATIS KREDITTER: For at få en kredit uden renter på 30.000 kr. hos Anyday skal man ikke vise lønsedler eller give adgang til bankkonto. Et kredittjek mod debitorregistre og en reservation på en tiendedel af beløbet er nok. Anyday mener, at virksomhedens måde at kreditvurdere kunder på er sikker, og at det ikke lokker kunder i uføre. Dog tager virksomheden open banking-teknologi i brug i det nye år for at blive bedre.

Afdragsfri lån i hopla - men de går til de gale

Man skal kun tage et afdragsfrit lån, hvis man ikke har brug for det, har opfordringen fra nationalbankdirektør Lars Rohde været. Men centralbankens egne tal og en kontrafaktisk beregning peger på, at det ikke er tilfældet.

Læs også

Seneste nyt

Finansjob

Se flere jobs

Se flere jobs