FinansWatch

Avis: Banken siger nej til de fleste byggefirmaer

Det er de færreste bygge- og anlægsvirksomheder, som ender med at gå fra banken eller realkreditinstituttet med et lån, når de søger om hjælp til eksempelvis udvikling og drift.

Det viser en ny opgørelse, som Ase har lavet for Licitationen - Byggeriets Dagblad.

"Det er bestemt ikke overraskende, at mange virksomheder får et afslag. Bankerne er meget tilbageholdende med at sige ja. De skal holde kapital hjemme, når de låner ud, og i den forbindelse kigger de selvfølgelig på virksomhedernes egenkapital og resultater, men vi appellerer til, at de i højere grad kigger fremad. At byggebranchen i en svær krisetid har oplevet røde tal på bundlinjen, bør ikke forfølge dem," siger Jacob Thiel, cheføkonom hos Håndværksrådet og fortsætter:

Også hos Dansk Byggeri oplever man, at lånekrisen fortsat præger virksomhedernes hverdag.

Fra en grøft til en anden

"Vi mener endnu ikke, at kreditsituationen har fundet det rigtige leje, men vi er så småt på vej. Der er fortsat en udfordring i, at dem, der bør få ja, får det. Samtidigt står det klart, at vi ikke skal tilbage til den måde, vi tidligere lånte på. Dengang fik for mange et ja, men nu er vi så gået fra en grøft til en anden. Heldigvis ser vi ikke tegn på, at det bliver værre," siger Torben Libourius, der er erhvervspolitisk chef i Dansk Byggeri.

Han mener, at bankerne fortsat er for restriktive, men samtidigt fremhæver han, at bygge- og anlægsbranchen i højere grad skal indstille sig på, at finansiering skal hentes hjem ad andre veje. Det gælder blandt andet via crowdfunding og erhvervsobligationer.

Mere fra FinansWatch

"Blot fordi man er chef er det ikke sikkert at man får gode ideer"

Den amerikanske investeringsplatform Public.com, der er stiftet af danske Jannick Malling, er ved at opbygge en stor udviklingsafdeling i Danmark. Nu er selskabet rykket til nye lokaler centralt i København. Det skal gøre det nemmere at rekruttere medarbejdere og skabe de perfekte rammer for arbejdskulturen, så gode ideer kan boble op nedefra.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Finansjob

Se flere jobs

Se flere jobs