FinansWatch

Pensionssektor siger nej tak til bank-alternativ

Investeringsselskabet Langfristet erhvervsfinansiering (LEF) er klar med sin første 500 mio. kr.'s fond, skriver Børsen. Men kun få institutionelle investorer har ønsket at skyde penge i projektet.

'Lad os nu lige se, hvordan det går'. Sådan synes tilgangen til investeringsselskabet Langfristet Erhvervsfinanisering (LEF) at være hos de store professionelle investorer - pensionskasserne. I hvert fald har kun en enkelt pensionskasse spyttet penge i selskabets første fond, der skal låne 500 mio. kr. ud til mellemstore virksomheder i Danmark, skriver Børsen.

Selskabet LEF har opbakning fra blandt andet familierne bag Lego og Bestseller, og det er altså også lykkedes at få tilsagn for de første 500 mio. kr., der skal sikre virksomheder en mere robust og uopsigelig finansiering end den de kan få i bankerne. Men langt de fleste pensionskasser ville altså ikke være med.

"Vi føler, at mange af pensionskasserne har taget godt imod LEF's forretningsmodel. Flere er dog tilbageholdende i forhold til Fond 1, da de vil se proof of concept. Til gengæld tror vi på et stort potentiale fremadrettet, hvis vi lykkes med at sammensætte en kreditmæssig stærk portefølje i Fond 1," siger direktør i LEF Frederik Foged Dreyer-Nielsen til Børsen.

I Pensam forklarer investeringsdirektør Benny Buchardt Andersen sin skepsis med, at det ikke er svært at låne penge ud, men derimod langt mere udfordrende at få dem hjem igen. Han vil derfor først se på sagen, når den første fond udløber om fem-syv år, forklarer han i Børsen.

Relaterede

FinansWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Finansjob

Se flere

Se flere