FinansWatch

Avis: Danske Bank haler ind på nordiske konkurrenter

Torsdagens stærke halvårsregnskab fra Danske Bank viser, at bankens egenkapitalforrentning har halet godt ind på konkurrenterne blandt denordiske storbanker. Det skriver dagbladet Børsen.

I første halvår landede Danske Banks egenkapitalforrentning efter skat omregnet til årsbasis på 9,2 pct., og det er en ganske markant fremgang fra samme periode sidste år, hvor bankens egenkapitalforrentning lå på 5,2 pct. Dermed har banken også nået sit mål for 2015 om en egenkapitalforrentning på 9 pct. i god tid.

Men blandt de øvrige nordiske konkurrenter fra Nordea og Handelsbanken har udviklingen været flad eller endda negativ, og dermed har Danske Bank halet ind på feltets førende banker.

"Danske Bank var for et par år siden virkelig bagud på point. Der må man sige, at de nu er ved at arbejde sig op i feltet, og de skyder en god fart," siger Sydbanks aktieanalysechef Bjørn Schwarz til Børsen.

Det skal dog nævnes, at Danske Bank har indregnet 1 mia. kr. fra salget af Nets i regnskabet for første halvår, en gevinst som Nordea først vil bogføre i tredje kvartal. Nordea har desuden haft restruktureringsomkostninger på 1,4 mia. kr. i første halvår af 2014, oplyser banken.

 

Mere fra FinansWatch

Læs også

Seneste nyt

Finansjob

Se flere jobs

Se flere jobs