FinansWatch

Borgen: Svært at leve op til handelsforventninger

Efter en sløj udvikling i Danske Banks handelsindtægter i andet kvartal, hvor den post var den eneste skuffende i regnskabet, bliver det vanskeligt at nå bankens normale målsætning for hele året.

Det afslører Thomas F. Borgen, Danske Banks administrerende direktør, i forbindelse med en telekonference torsdag eftermiddag, skriver Bloomberg News.

Der er ikke tale om reel del af Danske Banks finansielle forventninger, men banken oplyser over for Ritzau Finans, at normen for handelsindtægterne i et regnskabsår er omkring 8 mia. kr., og det bliver altså svært at nå i 2014, vurderer Thomas F. Borgen.

Danske Banks handelsindtægter steg til 2195 mio. kr. i andet kvartal fra 2148 mio. kr. i andet kvartal sidste år - blandt andet fordi indtægterne inkluderer en positiv engangspost på 1 mia. kr. fra salget af Danske Banks andel i Nets. Posten var samtidig den eneste skuffende i bankens hovedtal, for inklusive Nets-gevinsten havde analytikerne nemlig ventet handelsindtægter på 2800 mio. kr. ifølge estimater indsamlet af SME Direkt for Ritzau Finans.

Set over første halvår 2014 har Danske Bank noteret sig handelsindtægter på 4061 mio. kr. - dog som nævnt inklusive milliardindtægten fra Nets-salget.

/ritzau/FINANS

Mere fra FinansWatch

Læs også

Seneste nyt

Finansjob

Se flere jobs

Se flere jobs