FinansWatch

Scandinotes-investorer må vente på penge fra Østjydsk

HSH Nordbank fortæller i en fondsbørsmeddelelse, at investorerne må afvente betalinger fra Østjydsk Bank, da banken ikke lever op til solvenskravet. (Opdateres)

Tyske HSH Nordbank, der har faciliteret det berømte Scandinotes-program, gør nu investorerne i obligationerne opmærksomme på, at Østjydsk Bank må bede om henstand, da man p.t. ikke er istand til at honorere sit individuelle solvenskrav og derfor ikke må betale renter på det lån, som man har optaget gennem Scandinotes-programmet.

"On 18 July 2014 we have received the information from Østjydsk Bank A/S that until further notice Østjydsk Bank A/S will not make any payments of interest on ScandiNotes® III & IV, as the bank does not fulfill the solvency requirements under the Danish Financial Business Act," skriver HSH Nordbank i en fondsbørsmeddelelse.

Det kom frem i starten af denne måned, at Østjydsk Bank igen - trods en stor kapitaludvidelse sidste år - er kommet i solvensmæssige problemer, fordi Finanstilsynet har fundet nye nedskrivninger. Det betyder, at banken ikke kan leve op til individuelle solvenskrav, der er på 12,9 pct. P.t. kan Østjydsk Bank blot mønstre en solvens på 10,2 pct.

Og når et pengeinstitut er solvensmæssigt "under vand", så har det ikke tilladelse til at honorere aftalerne med långiverne bag bankens kapital - i det her tilfælde de investorer der købte Scandinotes-obligationerne, en serie af udstedelser der også omfattede bl.a. Roskilde Bank.

 

Østjydsk Banks kapitaljagt giver ny usikkerhed for Scandinotes 

Mere fra FinansWatch

Sampension udpeger ESG-chef

Et større fokus på ansvarlige investeringer får Sampension til at udpege en ESG-chef. Han kommer fra en intern stilling i huset, hvor han indtil nu har været Chief Legal Officer.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Finansjob

Se flere jobs

Se flere jobs