FinansWatch

Avis: Politi dropper sigtelse mod kritiseret bankboss

Tidligere direktør i Vestjysk Bank Frank Kristensen er ikke længere sigtet for medvirken til kursmanipulation, skriver Dagbladet Ringkøbing Skjern.

Foto: Ole Mortensen

Bagmandspolitiet (SØIK) har efter knap et år valgt at droppe sigtelsen for kursmanipulation mod tidligere Vestjysk Bank-direktør Frank Kristensen.

Det skriver Dagbladet Ringkøbing Skjern.

Frank Kristensen undrer sig over at frafaldelsen ikke er blevet meldt offentligt ud af SØIK ligesom sigtelsen blev det. Han mener, at Finanstilsynet, der anmeldte sagen om, at Vestjysk Bank og Sparekassen Himmerland angiveligt skulle have holdt hinandens aktiekurser kunstigt oppe, har været for hurtig på aftrækkeren.

"Normalt rejser man først en sigtelse, når man har undersøgt en sag grundigt. I mit tilfælde var man bange for at falde for forældelsesfristen på fem år, og så valgte man at rejse sigtelsen og så undersøge sagen bagefter siger Frank Kristensen til  Dagbladet Ringkøbing Skjern.

I SØIK afviser statsadvokat Henrik Helmer Steen over for avisen at have faret for tidligt ud, men erkender at netop sager om kursmanipulation er svære fordi det er et relativt nyt område.

Mere fra FinansWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Finansjob

Se flere jobs

Se flere jobs