FinansWatch

IMF: Storbanker udfordret på stabil funding

I en omfattende analyse konkluderer den internationale valutafond, at verdens banker generelt allerede nu er godt rustet i forhold til kommende krav om stabil funding. Men verdens største banker, herunder flere nordiske, har udfordringer.

Basel-komitéen, der regulerer banker globalt, vil gerne indføre et krav om stabil funding fra 2018. Kravet skal tvinge bankerne til at optage mere langsigtet finansiering, og dermed skabe et bedre match mellem løbetiden på udlån og likviditet.

Allerede nu lever langt hovedparten af verdens banker, herunder de danske, op til kravene, som de ser ud i øjeblikket. Men flere storbanker - herunder Danske Bank og Nordea- har udfordringer, viser den hidtil mest omfattende analyse af bankernes stabile funding.

Økonomer fra den internationale valutafond, IMF, har regnet på, hvordan godt 2.000 banker i 128 lande lever op til kravene om en Net Stable Funding Ratio, eller NSFR, som de ser ud i dag.

I analysen, som også omfatter 36 danske banker, konkluderer IMF, at 86 pct. af verdens banker allerede nu lever op til det seneste udkast til kravene om stabil funding. Men tallene viser også, at store banker har sværere ved at leve op til kravene end de mindre banker.

Resultaterne "antyder, at de største banker har en tendens til at have en lavere NSFR (eller ligefrem ikke lever op til kravene) sammenlignet med mellemstore og mindre banker i systemet. For lande, der har store systemiske banker, og som er mere afhængige af kortsigtet engros-finansiering, så som Australien, Frankrig eller Sverige, kan den manglende likviditetsdækning målt i dollar være markant, fordi disse banker står for en meget stor del af banksystemet og BNP. Dette kan have en betydende påvirkning på den økonomiske vækst, i takt med at de største banker forsøger at leve op til minimumskravene frem til slutningen af 2017," skriver IMF-økonomerne.

Udfordringer for nordiske storbanker

IMF-analysen har blandt andet set på den stabile funding-ratio for de 100 største banker i verden. Tallene viser, at 32 af dem pt. ikke lever op til NSFR-kravet som det er formuleret i dag. Blandt de banker, der ikke lever op til NSFR-kravet er Nordea, Danske Bank og Handelsbanken, mens norske DNB lever op til kravet.

Indtil videre tager de fleste banker dog relativt afslappet på NSFR-kravet. Dels fordi det ligger flere år ude i fremtiden, og dels fordi NSFR-kravene allerede er blevet strammet og lempet flere gange, og langt fra er endeligt på plads.

"Nordea har som en AA-vurderet bank en af de stærkeste funding-platforme i Europa, og har haft en solid adgang til funding på konkurrencedygtige niveauer gennem hele finanskrisen. Nordea har ikke offentliggjort NSFR, da der ikke foreligger noget endeligt forslag til, hvordan den skal beregnes. NSFR ventes at blive implementeret i 2018, og her vil Nordea opfylde alle mål," siger Rodney Alfvén, investor-relations chef i Nordea, i en mail til FinansWatch.

De store banker i Danmark, herunder Nordea, indberetter dog allerede i dag på kvartalsbasis deres opfyldelse af NSFR-kravene til både Finanstilsynet og Nationalbanken. Men tallene er fortrolige, og de danske myndigheder har endnu ikke offentliggjort analyser på, hvor de danske banker står henne.

Danmark med i topligaen

IMF-undersøgelsen viser dog, at store dele af verden, herunder Danmark og Norge, er rigtigt godt med allerede nu. Målt på det uvægtede gennemsnit, hvor der tages højde for antallet af banker, men ikke deres indbyrdes størrelsesforhold, er Danmark med i den store gruppe af lande, der har en NSFR på over 106 pct., hvilket er komfortabelt over grænsen på 100 pct.

Sverige, Finland og Italien er blandt de lande, hvor bankerne kun akkurat lever op til kravet i dag, mens bankerne i Frankrig, Grækenland, Portugal, Slovenien, Bahamas, Brasilien, Jamaica, Kazakhstan, Mexico og Zambia ikke er i nærheden af at leve op til kravene på nuværende tidspunkt.

IMF-analysen skal dog tages med noget mere end et gran salt. Dels bygger den på offentligt tilgængelige regnskaber, og dels er der i stort omfang tale om regnskaber for 2012. En præcis beregning af den stabile funding kræver langt mere detaljerede informationer, end hvad der umiddelbart er tilgængeligt i offentlige regnskaber.

Bedre styr på varighedstransformation

Men ifølge IMF er bankerne generelt godt med. NSFR-kravene går i store træk ud på, at der skal opsætte nogle grænser for bankernes såkaldte "varighedstransformation", der er helt central for bankernes rolle i samfundet, og profit. I korte træk lever bankerne af at modtage indskud på anfordring og andre relativt kortsigtede finansieringskilder, og bruge pengene til at foretage langtløbende udlån. Det er med til at skabe bankernes nettorenteindtægter, da renten på lange penge er højere end renten på kort likviditet.

Men varighedstransformationen er også farlig for bankerne, da de er afhængige af løbende at kunne refinansiere deres likviditetsbehov. Det klassiske eksempel på faren ved varighedstransformation er den britiske bank Northern Rock, der tilbød langtløbende realkreditlån finansieret ved kortløbende engrosfinansiering. I september 2007 betød finanskrisen, at ingen længere ville tilbyde finansiering til banken, der måtte få nødlikviditet fra Bank of England, og blev nationaliseret i februar 2008. I Danmark måtte FIH Erhvervsbank også i 2009 som led i Bankpakke 2 bede om en rekordstor ramme på 50 mia. kr. til udstedelse af statsgaranterede obligationer, fordi banken reelt ikke havde nogen indlån, men var afhængig af relativt kortsigtet markedsfinansiering.

Stabil funding i Danmark

Som en del af Finanstilsynets tilsynsdiamant skal de danske banker dog allerede i dag indberette og offentliggøre en "funding ratio". Den kan ses som en forenklet udgave af NSFR. Men nøgletallet kan ifølge Finanstilsynet ikke bruges til at sige noget meningsfyldt om, hvor de danske banker i dag står i forhold til NSFR-kravene.

Tilsynsdiamantens funding ratio måler forholdet mellem funding behovet, altså udlånet, og den stabile funding i form af arbejdende kapital, fratrukket obligationer med en retløbetid under ét år. En banks arbejdende kapital består af indlån, udstedte obligationer og lignende, efterstillede kapitalindskud, og egenkapital. Funding ratioen skal være under 1, og ifølge de seneste tal, fra juni 2013, er gennemsnittet for danske banker ifølge FinansWatch' beregninger på 0,67.

NSFR del af fire søjler

Net Stable Funding Ratio er en af de fire søjler i Basel-III reguleringen. De tre andre er det risikobaserede solvenskrav; kravet om et minimumsniveau for kapital i forhold til bruttoaktiver (gearingskravet) og kravet til kortsigtet likviditet (Liquidity Coverage Ratio, eller LCR). Solvenskravet er allerede indført, mens LCR-kravet formelt træder i kraft fra 2015.

I øjeblikket er en arbejdsgruppe ledet af Bank for International Settlements (BIS) i gang med at udforme NSFR-kravet, der første gang blev formuleret i 2010. Planen er, at store banker fra første kvartal i år skal indberette deres NSFR-tal til de nationale myndigheder, og til næste år skal det europæiske banktilsyn, EBA, aflægge en rapport om, hvorvidt og hvordan der skal indføres et NSFR-krav. Herefter kan der blive fremsat et lovforslag i 2016, med henblik på en implementering i 2018.

Mere fra FinansWatch

Læs også

Seneste nyt

Finansjob

Se flere jobs

Se flere jobs