FinansWatch

Avis: Detailkæder træder vande omkring mobile betalinger

Hverken Coop eller De Samvirkende Købmænd nærmer sig aftaler med en spiller omkring mobile betalinger.

Dansk Supermarked og Danske Banks MobilePay gik i sidste uge sammen i et samarbejde, der skal gøre det muligt at betale med dagligvarerne via MobilePay - altså via mobiltelefonen.

Nu venter man så på, hvem de øvrige store detailkæder vil samarbejde med omkring mobile betalinger, hvor MobilePays største konkurrent, Swipp, som er løsningen fra de øvrige danske banker i går meldte et modangreb ud, uden at dette dog var særlig konkret. Swipp meldte ud, at man vil vokse, tage markedsandele, være en attraktiv partner for virksomhederne - og der kommer en stor kampagne til efteråret.

MobilePay kommer til Bilka og Netto 

For langsom

Berlingske Business har talt med både Coop og De Samvirkende Købmænd, men ingen af stederne får man klare meldinger i forhold til, hvilken vej vinden blæser i relation til valget af fremtidig partner.

Ifølge informationsdirektør i Coop, Jens Juul Nielsen, vil samarbejdet mellem Dansk Supermarked og Danske Bank ikke ændre på Coops strategi.

"Det har ikke nogen som helst indflydelse på vores planer og fremgang. Jeg afviser ikke, at MobilePay kan være en mulighed, men som teknikken var, da vi talte dengang, var det blandt andet for langsomt. Hvilken løsning vi vælger, vil vi fortælle om, når vi har lavet en aftale. Vi har ingen aftaler nu, og så snart vi har det, vil vi fortælle om det," siger informationsdirektøren.

Hos De Samvirkende Købmænd siger vicedirektør Claus Bøgelund Nielsen, at man p.t. afventer at løsningerne bliver hurtigere og før det er på plads, vil han ikke sige noget om, hvad der kommer til at afgøre, hvem man vil samarbejde med.

Mere fra FinansWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Finansjob

Se flere jobs

Se flere jobs