FinansWatch

Nationalbanken: Vigtigt at holde øje med bankernes valutamatch

I Sverige kræver centralbanken, at bankerne i langt højere grad afdækker deres likviditetsbehov i den lokale valuta. Det krav vil Nationalbanken ikke indføre. Men det er centralt, at der er et valutamatch mellem likviditetsbehov og likviditetsreserver, understreger Nationalbanken, der heller ikke har planer om at de danske banker ikke skal bidrage til finansieringen af valutareserven.

Der er for tiden en voldsom diskussion blandt de finansielle myndigheder i Sverige om, hvorvidt der skal lægges yderligere stramninger oven i kravene til de svenske banker i forhold til likviditetsreserver.

Kravene i Basel III aftalen, der også er gældende for alle banker i EU, er, at bankerne skal have meget likvide obligationer eller andre aktiver, der mindst svarer til de kontanter, som bankerne i en stresssituation kan risikere at miste i løbet af en måned.

Men i Sverige har storbankerne valgt i høj grad at opfylde kravene til den såkaldte "Liquidity Coverage Ratio", eller "LCR", ved at have likviditetsreserver i udenlandske valutaer. Ifølge den svenske centralbank, Riksbanken, er bankernes likviditetsreserver i kronor blot på 5-10 pct. af det likviditetstræk, som bankerne i et stress-scenarie kan risikere i den svenske valuta.

Derfor kræver Riksbankchef Stefan Ingves, at der indføres et gulv for, hvor stor en del af bankernes likviditetsreserver der skal være i svenske kronor, på f.eks. 60 pct. af likviditetskravet. Udgangspunktet er nemlig, at hverken Basel-reglerne eller EU-reglerne siger noget som helst om, hvilken valuta bankernes likviditetsreserver skal være denomineret i.

Svenske myndigheder dybt uenige om kapitalkrav til banker

Intet krone-krav fra Nationalbanken

På baggrund af udmeldingerne fra den svenske Riksbank har FinansWatch spurgt Nationalbanken, hvordan man forholder sig til at indføre et særkrav om, at danske banker skal have en minimumsandel af likviditetsreserven i danske kroner.

Det er ikke et krav som Nationalbanken har aktuelle planer om at stille. Men samtidig understreges det, at netop bankernes brug af valuta i likviditetsreserverne er noget, som man vil holde godt øje med.

"I modsætning til de svenske banker er de danske bankers likviditetsreserver primært i danske kroner og ikke i valuta. Fra Nationalbankens synspunkt er det centralt, at der er et passende valutamatch mellem institutternes likviditetsbehov og likviditetsreserver. Det er derfor vigtigt løbende at overvåge dette," skriver Nationalbanken i en e-mail til FinansWatch.

I Danmark har praktisk talt alle banker valgt at have deres likviditetsberedskab i danske obligationer, primært kortløbende rentetilpasningsobligationer, og sekundært i kortløbende statspapirer.

Kontroversielt svensk forslag

Den svenske Riksbanks forslag er i øvrigt stærkt kontroversielt, selv blandt de øvrige finansmyndigheder i Sverige. Af referatet fra det seneste møde i det svenske systemiske risikoråd fremgår det, at såvel Riksgäldskontoret som det svenske finanstilsyn er lodret imod Riksbankens forslag, og tvært imod mener, at der kan være god mening i at banker har likviditetsreserver i udenlandsk valuta.

Riksgäldskontoret, der blandt andet står for udstedelsen af svenske statsobligationer, frygter, at et særligt LCR-krav i svenske kronor kan skade likviditeten i svenske statsobligationer, og dermed forvaltningen af statsgælden.

"I en krisesituation er dollaraktiver i øvrigt mere likvide end aktiver i kronor, og giver derfor bankerne et bedre likviditetsberedskab. Der er kun hvis de ikke kan veksle fra udenlandsk valuta til kronor, at bankerne vil have et direkte behov for kronor-likviditet. I en sådan ekstrem situation bør Riksbanken kunne give lån i kronor med sikkerhed i dollar-aktiver. Der er derfor ingen grund til, at udskifte dollar-aktiver i bankernes LCR-buffere med kronor-aktiver," fremførte statsgældschef Hans Lindblad.

Frygt for flere nationale krav

Også chefen for det svenske finanstilsyn, Martin Andersson, foretrækker at de svenske banker har likviditetsreserven i dollar- og euro-aktiver, fordi de er mere likvide, og er dermed også lodret uenig med Riksbankchef Stefan Ingves. Martin Andersson argumentere også for, at likviditetsreserver i udenlandsk valuta kan være en fordel i en stresssituation, fordi det vil kunne støtte den svenske valuta, da bankerne vil have behov for at købe kronor, hvis de skal veksle likviditetsreserve placeret i f.eks. tyske og amerikanske statsobligationer til kronor.

"En yderligere ulempe med en LCR i kronor er risikoen for, at vores nabolande indfører modsvarende krav i norske og danske kroner. Det kunne i sidste ende førte til, at svenske bankers likviditetsreserver skulle bestå af en højere andel i forholdsvis små og i kriser illikvide valutaer, på bekostning af mere likvide verdensreserve-valutaer," argumenterede Martin Andersson med.

Ifølge Nationalbankens udmelding i FinansWatch er Martin Anderssons bekymring for LCR-krav i danske kroner dog altså indtil videre ubegrundet.

Grunden til, at Riksbankens Stefan Ingves, der i øvrigt også er formand for Basel-komiteen, er så kritisk over for bankernes placering af likviditetsreserver i udenlandske valutaer er, at han netop ikke har lyst til at låne kronor ud til bankerne med sikkerhed i f.eks. udenlandske statsobligationer, da han mener det vil være en glidebane for centralbanken.

"Riksbanken betonede, at de skal være 'lender of last resort', ikke 'lender of first resort'," som det fyndigt fremgår af risikorådets referat.

Banker skal betale for valutareserven

Også på et andet punkt er Riksbankchef Stefan Ingves ude med riven. Han mener, at de svenske banker skal være med til at finansiere valutareserven.

Riksbanken havde pr. 7. juni en valutareserve på 357,7 mia. svenske kr., eller 294,4 mia. danske kr., eksklusive guldreserven og fordringer på den internationale valutafond, IMF.

Formålet med valutareserven er primært at være i stand til at tilbyde likviditet i udenlandsk valuta til de svenske banker som 'lender of last resort' og til intervention på valutamarkederne, hvor Riksbanken kan sælge udenlandsk valuta og købe kronor, for at styrke den svenske valuta.

Problemet er, at en centralbank stort set omkostningsfrit og principielt ubegrænset kan trykke penge i egen valuta. Men Riksbanken kan naturligvis ikke trykke euro, dollar eller yen. Derfor er der en finansieringsomkostning ved at have en valutareserve. Og den omkostning vil Riksbanken nu ikke længere betale.

"Riksbanken mener, at bankerne bør stå for valutareservens finansierignsomkostninger. Det er et behov for at håndtere spørgsmålet og mindske problemet, uanset om det gøres i form af skat, afgift eller kontantkrav," fremgår det af referatet fra det svenske systemiske risikoråd.

Nationalbanken betaler i Danmark

Den holdning ville skabe problemer i Danmark. Dels fordi Nationalbanken har en meget stor valutareserve, der ved udgangen af maj var på 437,7 mia. kr., og dels fordi den danske banksektor er mindre end den svenske. Derfor vil det blive dyrere for de danske banker end deres svenske søstre, hvis de skulle finansiere den danske valutareserve.

Det skal de danske banker dog ikke være nervøse for.

"Nationalbanken har ingen aktuelle planer om at indføre afgift på valutareserven," oplyser centralbanken til FinansWatch.

Selv om "aktuelle planer" naturligvis kan ændres i fremtiden, så er der dog også den væsentlige forskel, at Danmark har haft en meget rigid fastkurspolitik siden 1982, mens Sverige har en flydende valutakurs.

Derfor er det klare hovedformål med den danske valutareserve at bruge den som et instrument til at fastholde kronens værdi over for euroen, og kun sekundært at fungere som en likviditetsreserve for de danske banker.

Sveriges Riksbank har også historisk foretaget interventioner på valutamarkedet for at støtte valutakursen, men centralbanken på Bunkebergstorg i Stockholm har typisk været langt mindre aktivistisk end kollegerne i Havnegade i København.

 

Mere fra FinansWatch

"Blot fordi man er chef er det ikke sikkert at man får gode ideer"

Den amerikanske investeringsplatform Public.com, der er stiftet af danske Jannick Malling, er ved at opbygge en stor udviklingsafdeling i Danmark. Nu er selskabet rykket til nye lokaler centralt i København. Det skal gøre det nemmere at rekruttere medarbejdere og skabe de perfekte rammer for arbejdskulturen, så gode ideer kan boble op nedefra.

FA opfordrer til brug af sektoraftaler

Finanssektorens Arbejdsgiverforening opfordrer til brug af de særlige coronaaftaler, så en hverdag med hjemmearbejde og hjemsendte børn kan hænge sammen.

Læs også

Seneste nyt

Finansjob

Se flere jobs

Se flere jobs