FinansWatch

Ugebrev: Vestjysk Bank har gode kort på hånden

Vestjysk Bank, der aflagde fredag regnskab for første kvartal fredag, har gode muligheder for at rykke væk fra afgrunden de kommende måneder, selvom banken fortsat ikke helt lever op til solvenskravene.

Det skriver Økonomisk Ugebrev, der angiver fire grunde til, at Vestjysk Bank er på rette spor.

"For det første vil fortsatte overskud de kommende kvartaler helt eller delvist kunne dække mankoen på solvensen, og for det andet vil fortsat nedbringelse af udlånet, de risikovægtede aktiver, også reducere forskellen mellem solvens og solvensbehov," skriver Økonomisk Ugebrev.

Ugebrevet skriver, at udlånet skal nedbringes med omkring 1,4 mia. kr. for at løse problemet og hæfter sig ved, at udlånet i det seneste kvartal er beskåret med knap 700 mio. kr. Det betyder, at tempoet bare skal fortsætte to kvartaler, før at udlånet har nået det krævede niveau.

Desuden noterer Økonomisk Ugebrev, at Vestjysk Bank har mulighed for at forlænge den del af den supplerende kapital, som ikke tæller med i kapitalgrundlaget. I øjeblikket drejer det sig om 550 mio. kr.

"Effekten på solvensprocenten kan blive ganske betydelig, da blot forlængelse af halvdelen af den ikke-medregnede supplerende kapital vil sikre, at banken solvensmæssigt er i land," skriver ugebrevet.

Som den sidste grund angiver Økonomisk Ugebrev, at Vestjysk Bank kan tilbagekøbe dele af den supplerende kapital på 749 mio. kr. med forfald fra. 15. maj 2014, til omkring kurs 50-60, hvorfra der vil være en økonomisk gevinst på 200-300 mio. kr.

"Samme type manøvre gav sidste forår en kursgevinst på 49 mio. kr. En sådan manøvre skal antageligt godkendes af Finanstilsynet," skriver Økonomisk Ugebrev.

Vestjysk Bank lukkede fredag i 8,95 kr., hvilket var et fald på 2,2 pct. fra torsdagens lukkeniveau.

/ritzau/FINANS

 

Mere fra FinansWatch

"Køb nu, betal senere"-virksomhed tilbyder rentefri kreditter på 30.000 kr. uden detaljerede kredittjek

DE GRATIS KREDITTER: For at få en kredit uden renter på 30.000 kr. hos Anyday skal man ikke vise lønsedler eller give adgang til bankkonto. Et kredittjek mod debitorregistre og en reservation på en tiendedel af beløbet er nok. Anyday mener, at virksomhedens måde at kreditvurdere kunder på er sikker, og at det ikke lokker kunder i uføre. Dog tager virksomheden open banking-teknologi i brug i det nye år for at blive bedre.

Læs også

Seneste nyt

Finansjob

Se flere jobs

Se flere jobs