FinansWatch

Regnskab: Flad udvikling i Kreditbanken

Kreditbanken kom igennem første kvartal rundt regnet lige så godt som sidste år. Dog let faldende nedskrivninger og let stigende omkostninger.

Der kan spores en lille fremgang hos sønderjyske Kreditbanken i regnskabet for første kvartal. Sammenligner man med første kvartal sidste år, så er netto rente- og gebyrindtægter flade på 33,2 mio. kr.

Kursreguleringerne er en smule større og udgør 2,4 mio. kr.

Udgifter til personale stiger til 19,3 mio. kr. fra 17,3 mio. kr. Kreditbanken åbnede en filial i nabobyen Tønder, efter Tønder Bank gik konkurs og blev solgt til Sydbank.

Nedskrivningerne falder omkring ti pct. fra 10,96 mio. kr. til 9,5 mio. kr.

Det giver en fremgang i resultat efter skat fra 4,1 mio. kr. til 4,8 mio. kr.

Udlånet er steget en smule over det seneste og er nu på 1,43 mia kr. mod  1,38 mia. kr. sidste år.

 

Mere fra FinansWatch

"Køb nu, betal senere"-virksomhed tilbyder rentefri kreditter på 30.000 kr. uden detaljerede kredittjek

DE GRATIS KREDITTER: For at få en kredit uden renter på 30.000 kr. hos Anyday skal man ikke vise lønsedler eller give adgang til bankkonto. Et kredittjek mod debitorregistre og en reservation på en tiendedel af beløbet er nok. Anyday mener, at virksomhedens måde at kreditvurdere kunder på er sikker, og at det ikke lokker kunder i uføre. Dog tager virksomheden open banking-teknologi i brug i det nye år for at blive bedre.

Læs også

Seneste nyt

Finansjob

Se flere jobs

Se flere jobs