FinansWatch

Claus E: Dårlige resultater skyldes ikke forkert forretningsmodel

Når de lokale pengeinstitutter har svært ved at forrente deres egenkapital på tilfredsstillende vis, er det ikke nødvendigvis deres egen skyld, mener Lopi-formand Claus E. Petersen.

Det er samfundet skyld.

Sådan kunne Lopi-formand Claus E. Petersens forsvar for mange lokale bankers dårlige egenkapitalforrentning i hvert fald tolkes, da han holdt sin åbningstale til årsmødet.

"Nogle pengeinstitutter har for tiden svært ved at skabe en ordentlig forrentning af egenkapitalen. Det skyldes ikke nødvendigvis en forkert forretningsmodel, men især tre forhold, som har karakter af at være overgangsfænomener," sagde han og nævnte følgende tre ting:

  • De meget store indlånsoverskud, som er svært at tjene penge på
  • Den lave økonomiske aktivitet og kundernes iver efter at nedbringe i stedet for at optage gæld
  • Høje nedskrivninger på særligt lokalbankernes kunder, som er hårdt ramt af lav økonomisk aktivitet og et stagnerende ejendomsmarked

"Årsagerne til den lave indtjening er således i høj grad knyttet til den lave vækst i økonomien, og er mere et udtryk for konjunkturernes ugunst end for en uhensigtsmæssig forretningsmodel. Når der forhåbentlig snart kommer mere gang i hjulene, så vil pengeinstitutterne som et spejl af samfundet også per automatik begynde at tjene flere penge," sagde formanden på mødet og rådede sine medlemmer til at væbne sig med tålmodighed.

Mere fra FinansWatch

Læs også

Seneste nyt

Finansjob

Se flere jobs

Se flere jobs