FinansWatch

Jyske Bank lukker for kassen til stadion-projekt

Jyske Banks direktør vil ikke betale mere til Silkeborgs stadion.

I september 2013 offentliggjorde Silkeborg IF planerne for et nyt stadion, Jysk Park, i Søholt Idrætspark. 120 mio. kr. skulle det nye byggeri koste, men af de mange penge mangler der stadig 20 mio. kr.

Pengene kommer fra forskellige interessenter, hvoraf Jyske Bank er en.

Og nu siger Jyske Banks direktør Anders Dam, at kassen er lukket i.

"Jeg har læst med betænkelighed, hvor svært Kent Madsen har det med at få indsamlet de sidste penge, og jeg følger sagen med stor interesse, fordi Jyske Bank har givet tilsagn om 10 millioner kroner til projektet. Og beløbet fra Jyske Bank er i realiteten 12 millioner kroner, fordi vi efter yderligere forhandlinger har indvilget i at betale momsen af beløbet, så vores bue er spændt til det yderste, og vi kommer ikke med flere penge til projektet. Vi har strakt os til det absolut yderste," siger Anders Dam til Midtjyllands Avis.

Han har betinget Jyske Banks engagement med, at byggeriet skal begynde senest i 2016.

Jysk Park skal have en kapacitet på 10.000 tilskuere, heraf 6.000 siddepladser og placeres som nærmeste nabo til Jysk Arena, og de to byggerier skal forbindes med en rambla, der skaber sammenhæng mellem arenaerne.

Mere fra FinansWatch

Læs også

Seneste nyt

Finansjob

Se flere jobs

Se flere jobs