FinansWatch

”I teorien risikerer Jyske Bank at få to tosser i bestyrelsen”

”Man må jo spørge Jyske Bank, hvorfor BRF skal have en særstatus i forhold til de andre aktionærer? Det kan da ikke være rimeligt,” lyder det fra kritiker af Jyske Banks forsøg på at sikre BRF tre bestyrelsesposter.

Onsdag i sidste uge viste aktionærerne i Jyske Bank sig fra den drilske side, da nedstemte samtlige vedtægtsændringer, der havde med sikringen af BRF's repræsentation i repræsentantskab og bestyrelse at gøre.

Det var et klart signal fra det professionelle investormiljø, at godt nok har de købt Jyske Bank-aktien på trods af bankens velkendte og mangeårige aktieværn, stemmeretsbegrænsningerne, men der er grænser for, hvad de vil sidde overhørig.

Da Jyske Bank i slutningen af februar meldte ud, at man ville købe BRF Kredit, lå det samtidig i købsaftalen, at BRF skulle have tre pladser i Jyske Banks bestyrelse. For at det kunne lade sig gøre, var man nødsaget til at lave nogle vedtægtsændringer, men det var altså disse, som aktionærerne ikke ville stemme igennem i sidste uge.

Hos Lars Krull, bankforsker fra Aalborg Universitet, finder man den holdning, at Jyske Bank selv er uden om, at de nu kommer i problemer.

”Det her handler jo om, at man forsøger at gøre forskel på aktionærerne, og der kan jeg da godt forstå, at de professionelle investorer trækker en streg i sandet,” siger Lars Krull til FinansWatch.

Han mener, at Silkeborg-banken er ude på en glidebane, når den pludselig vil til at give en aktionær særstatus.

BRF-formand: Afstemning udelukker ikke indflydelse 

Hænger slet, slet ikke sammen

Man må jo spørge Jyske Bank, hvorfor BRF skal have en særstatus i forhold til de andre aktionærer? Det kan da ikke være rimeligt,” siger Lars Krull.

Bankforskeren peger endvidere på det åbenlyse kritiske forhold, at aktionærerne i Jyske Bank ikke kan sidde overhørig, at banken – udenom generalforsamlingen – vil give BRF Fonden mulighed for at sætte sig på to pladser i bestyrelsen.

”Jeg har ingen grund til at tro andet, end at BRF Fonden vil finde kompetente folk til Jyske Banks bestyrelse. Men det er særdeles problematisk, set med investorbriller, at en fond kan udpege to mand til at sidde i en bestyrelse. I teorien risikerer Jyske Bank at få to tosser i bestyrelsen, som aktionærerne ikke kan afvise på en generalforsamling. Det bryder de sig selvsagt ikke om, og derfor bør Jyske Bank også gøre det klart overfor BRF, at de selvfølgelig ikke kan få særbehandling,” siger Lars Krull til FinansWatch.

Han mener, at det at sikre nogle aktionærer særstatus – hvis man i forvejen har stemmeretsbegrænsninger – er kritisabelt.

”Det hænger slet, slet ikke sammen. Det er i modstrid med hinanden,” siger han og tilføjer, at Jyske Bank jo kan ophæve stemmeretsbegrænsningerne, så vil BRF nemlig have muligheden for a stemme deres to repræsentanter ind i bestyrelse på generalforsamlingen qua deres store aktiepost.

 

BRF får ikke plads i Jyske Banks bestyrelse

Mere fra FinansWatch

Sorte selskaber bag pensionsbranchens grønne milliarder

Flere pensionsselskaber har talt olieselskaber som BP, Shell og Halliburton med i de 248 mia. kr., branchen har meldt ind som "grønne investeringer" til regeringens klimapartnerskab for finanssektoren. "Vanvittigt," lyder det fra kritiker.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Finansjob

Se flere jobs

Se flere jobs